§ 1.§-link ↗
Af al mælk, der af en mejerivirksomhed indvejes direkte fra mælkeproducenter, skal erlægges en afgift.
Stk. 2. Afgiften udgør 1,2 øre pr. kg indvejet mælk.
§ 2.§-link ↗
Det påhviler vedkommende mejerivirksomhed hos mælkeproducenten at opkræve den i § 1 nævnte afgift og hver uge at indsende indberetning til Danske Mejeriers Fællesorganisation, Frederiks Alle 22, 8000 Århus C, om det i den foregående ugeperiode indvejede kvantum mælk. Dokumentation for indberetningernes rigtighed skal på begæring forelægges Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.
Stk. 2. Afgiftsbeløbet skal anføres i mejerivirksomhedens løbende afregning til mælkeproducenterne.
Stk. 3. Mejerivirksomheden skal indbetale den opkrævede afgift for hver 4 ugers periode til Mælkeafgiftsfondens konto nr. 20019-9 i Andelsbanken, reg.nr. 5580 senest 45 dage efter 4 ugers periodens afslutning.
Stk. 4. Betales skyldig afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag.
§ 3.§-link ↗
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, § 16, stk. 6 og 8, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af stk. 7.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 427 af 15. juli 1988 om afgift af indvejet mælk.