§ 1.§-link ↗
Kulturministeriet har den 14. december 1988 godkendt frikommuneregulativ nr. 9 for Nordjyllands Amtskommune vedrørende fritagelse for deltagergebyr ved prøveforberedende enkeltfagskurser for visse grupper af kursister, jf. § 42 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Nordjyllands Amtskommune for personer, der deltager i forsøgs- og projektundervisning, der foregår i et samarbejde mellem de prøveforberedende enkeltfagskurser og andre skoleformer: 1) § 8, stk. 2, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986. 2) § 13 i bekendtgørelse nr. 338 af 11. juli 1983 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, som ændret ved bekendtgørelse nr. 433 af 24. september 1985.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet har virkning fra den 1. januar 1989 og gælder til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 9, stk. 3.