§ 1.§-link ↗
Miljøministeren har i dag godkendt frikommuneregulativ nr. 13 for Esbjerg Kommune om at ændring af kommuneplanen forårsaget af ændringer i lokalplan foretages som en del af lokalplanproceduren, og om ophævelse af at amtsrådet påser, at lokalplanforslag stemmer med kommuneplanen, jf. § 24 i lov om frikommuner.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Esbjerg Kommune: Kommuneplanloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, § 14, stk. 3, samt § 25, stk. 1, 1. pkt., for så vidt angår bestemmelsen om at amtsrådet påser, at et forslag til lokalplan er i overensstemmelse med en kommuneplan.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. december 1988. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.