§ 1.§-link ↗
Ved privatpersoners indførsel af brugte varer fra et andet EF-land kan der ved beregning af merværdiafgiften ved indførslen foretages et fradrag for den merværdiafgift, der er betalt for varen i det andet EF-land på betingelse af, at 1) varen er i fri omsætning i EF efter EF's bestemmelser herom, og 2) varen er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige merværdiafgiftsregler i det medlemsland, hvorfra de udføres, og der hverken er eller kunne være ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 omfatter bekendtgørelsen dog ikke varer, som er erhvervet i en afgiftspligtig virksomhed i et andet EF-land mindre end 60 dage, før de blev udført.
§ 2.§-link ↗
Fradraget udgør: 1) For varer, hvis værdi er faldet siden sidste opkrævning af merværdiafgiften i EF, den merværdiafgift, der er blevet betalt i det andet EF-land med en reduktion svarende til værdiforringelsen. 2) For varer, hvis værdi er uændret eller forøget i samme periode, udgør fradragsbeløbet den merværdiafgift, der er betalt i det andet EF-land.
§ 3.§-link ↗
Fradragsbeløbet indgår ikke i den afgiftspligtige værdi ved indførslen.
Stk. 2. Fradragsbeløbet fratrækkes den merværdiafgift, der skal betales ved indførslen. Såfremt det beløb, der hermed skal fratrækkes, overstiger den merværdiafgift, der skal betales ved indførslen, betales der ingen importmoms.
§ 4.§-link ↗
Fradrag ydes efter fremlæggelsen af den faktura, der er udstedt ved den seneste afgiftspligtige omsætning i det andet EF-land. Fakturaen skal indeholde de nødvendige oplysninger, hvorved varens identitet kan fastslås.
§ 5.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes efter reglerne i toldlovens kapitel 11.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1988.