§ 1.§-link ↗
Undervisningsministeriet har den 2. juni 1988 godkendt frikommuneregulativ nr. 11 for Aabenraa Kommune om overførsel til skolenævnet af kompetencen til at træffe afgørelse om undladelse af kursusdeling på 8.-10. klassetrin.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Aabenraa Kommune: § 8, stk. 3 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986 som senest ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987.
§ 3.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. august 1988 og bortfalder senest den 31. december 1993.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener m.v., jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.