§ 1.§-link ↗
I følgende tilfælde kan arbejdsgiveren fritages for pligten til at udbetale dagpenge fra sygefraværets begyndelse eller et senere tidspunkt under fraværet: 1) Når lønmodtageren med rette er bortvist på grund af misligholdelse. 2) Når lønmodtageren er opsagt i medfør af en skriftlig fastsat bestemmelse om prøvetid på ikke over 3 måneder, og arbejdsgiveren godtgør, at opsigelsen skyldes andre forhold end sygefraværet. 3) Når virksomheden ophører som følge af konkurs og lignende eller arbejdsgiverens død.
Stk. 2. Dagpengeudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiveren kan fritages for at udbetale dagpenge efter stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 3. I andre tilfælde, der kan sidestilles med de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan udvalget fritage arbejdsgiveren for pligten til at udbetale dagpenge.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. april 1988. Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986.