§ 2.§-link ↗
Når en dyrlæge modtager anmeldelse om mistanke om mund- og klovesyge, skal dyrlægen straks foranledige de pågældende dyr undersøgt.
Stk. 2. Finder dyrlægen, at mistanken ikke umiddelbart kan afvises, skal han straks underrette kredsdyrlægen eller Veterinærdirektoratet.
Stk. 3. Efter anvisning fra Veterinærdirektoratet pålægger dyrlægen ejeren (brugeren) af ejendommen, hvorpå de mistænkte dyr befinder sig, straks at standse enhver form for færdsel til og fra ejendommen af mennesker, dyr af enhver art, produkter, maskiner m.v. samt påbyder anvendelse af passende desinfektionsmidler ved indgange til og udgange fra de stalde, hvori klovbærende dyr opholder sig, og ved bedriftens ind- og udgange. Påbuddene gælder medens den opståede mistanke nærmere undersøges gennem de af kredsdyrlægen foranstaltede undersøgelser.
Stk. 4. Kredsdyrlægen eller en anden repræsentant for Veterinærdirektoratet foretager på ejendommen en nærmere undersøgelse af de pågældende dyr og forholdene i øvrigt, herunder af mulige smitteveje.
Stk. 5. Findes mistanken begrundet, udtager kredsdyrlægen egnet materiale til laboratoriemæssig undersøgelse på Statens Veterinære Institut for Virusforskning. Viser en udtagelse af egnet materiale fra levende dyr sig vanskelig, kan kredsdyrlægen foretage aflivning af et eller flere egnede dyr.
Stk. 6. Veterinærdirektoratet kan, i det omfang det skønnes nødvendigt for at hindre en spredning af eventuel smitte, påbyde foranstaltninger udover de i stk. 3 nævnte, og herudover at udvide disse til også at omfatte nærliggende ejendomme med klovbærende dyr.
Stk. 7. Når resultatet af de i medfør af stk. 5 foretagne laboratoriemæssige undersøgelser foreligger, underretter kredsdyrlægen straks ejeren (brugeren) herom samt om, hvorvidt påbuddene kan ophæves eller skal opretholdes. Bekræftet tilfælde
§ 3.§-link ↗
Når mund- og klovesyge er konstateret, skal samtlige klovbærende dyr på den pågældende ejendom aflives. De aflivede dyr samt kroppe af klovbærende dyr, der i øvrigt er døde på ejendommen, skal nedgraves på ejendommen efter Veterinærdirektoratets anvisning.
Stk. 2. Mælk og mælkeprodukter skal destrueres efter Veterinærdirektoratets anvisning.
Stk. 3. Hjælpemandskab samt maskiner og redskaber, der har været anvendt i forbindelse med aflivning, nedgravning og destruktion, skal forinden ejendommen forlades renses og desinficeres efter kredsdyrlægens eller Veterinærdirektoratets anvisning. Lokalafspærring
§ 4.§-link ↗
Når mund- og klovesyge er konstateret, eller så snart Veterinærdirektoratet har begrundet mistanke herom, opretter politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet en lokalafspærring, der udover den smittede ejendom tillige kan omfatte andre, nærliggende ejendomme.
Stk. 2. Inden for en lokalafspærring kan politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet fastsætte følgende: a) Forbud mod omsætning og flytning af dyr, produkter m.v. inden for samt til og fra det afspærrede område. b) Forbud mod eller begrænsninger for personers færden til og fra det afspærrede område, samt mellem ejendomme inden for dette. c) Forbud mod udbinding af klovbærende dyr og påbud om hjemtagning af udegående klovbærende dyr. d) Pålæg om, at ikke-klovbærende dyr skal holdes inden for den pågældende ejendoms arealer, og at hunde, katte og fjerkræ skal holdes indespærret og om fornødent aflives. e) Påbud om at foretage en forstærket bekæmpelse af skadedyr (rotter, mus, fluer m.v.).
Stk. 3. Lokalafspærringens omfang samt de smittebegrænsende foranstaltninger, der påbydes inden for lokalafspærringen, bekendtgøres af politimesteren. Lokalafspærringen markeres med skilte.
Stk. 4. En lokalafspærring ophæves af politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet. Ophævelse kan tidligst ske, når rensning og desinfektion af den smittede ejendom har fundet sted, jf. § 9, og er godkendt af Veterinærdirektoratet eller kredsdyrlægen.
Stk. 5. Veterinærdirektoratet fastsætter de nærmere betingelser for genindsættelse af klovbærende dyr. Genindsættelse kan tidligst finde sted 21 dage efter at afsluttende rensning og desinfektion af ejendommen er godkendt af Veterinærdirektoratet eller kredsdyrlægen. Spærrezone
§ 5.§-link ↗
Når mund- og klovesyge er konstateret, eller så snart Veterinærdirektoratet har begrundet mistanke om sygdommen, opretter politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet en spærrezone med en radius på mindst 3 km omkring den sygdomsramte besætning.
Stk. 2. I spærrezonen finder bestemmelserne i § 4, stk. 2, litra a, og stk. 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Hvis det af hensyn til sygdommens bekæmpelse skønnes nødvendigt, kan Veterinærdirektoratet endvidere bestemme, at de øvrige regler vedrørende lokalafspærringer kan finde anvendelse i spærrezonen.
Stk. 4. Inden for spærrezonen foretages en registrering af alle besætninger med klovbærende dyr, og disse besætninger besøges af en repræsentant for Veterinærdirektoratet med jævne mellemrum. Smittefarligt samkvem
§ 6.§-link ↗
Hvis Veterinærdirektoratet i tilslutning til konstatering af mund- og klovesyge må formode, at sygdommen kan være overført til andre ejendomme med klovbærende dyr, sættes disse ejendomme under offentligt tilsyn.
Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan ved det i stk. 1 nævnte offentlige tilsyn kræve: a) at der udtages prøver fra dyr eller af andet materiale til undersøgelse for mund- og klovesyge, jfr. § 2, stk. 5. b) at besætningen af klovbærende dyr helt eller delvis aflives og nedgraves i overensstemmelse med § 3.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor alle klovbærende dyr er aflivet, gælder bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 5, og § 9.
Stk. 4. I øvrige tilfælde giver politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet ejeren (brugeren) af de pågældende ejendomme et pålæg, som kan omfatte pligt til: a) hyppige tilsyn med de klovbærende dyr, b) anmeldelse af ethvert sygdomstegn blandt ejendommens klovbærende dyr, og forbud imod: c) omsætning og flytning af dyr, produkter m.v. til og fra ejendommen, og d) færdsel til og fra ejendommen af personer.
Stk. 5. Det i henhold til stk. 1 meddelte offentlige tilsyn ophæves af politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet, idet ophævelse tidligst kan forventes 15 dage efter datoen for den formodede smittefarlige kontakt. Iagttagelsesdistrikt
§ 7.§-link ↗
Når mund- og klovesyge er konstateret, opretter politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet et iagttagelsesdistrikt, der til alle sider strækker sig mindst 10 km fra den ejendom, hvorpå de smittede dyr befinder sig.
Stk. 2. I et iagttagelsesdistrikt kan politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet fastsætte: a) Forbud mod eller regler for omsætning, sammenbringning og flytning af dyr, produkter m.v. indenfor samt til og fra iagttagelsesdistriktet. b) Forbud mod udbinding af klovbærende dyr. c) Forbud mod eller regler for personers færden til og fra iagttagelsesdistriktet samt mellem ejendomme beliggende i dette. d) Forbud mod offentlige forlystelser samt enhver anden sammenkomst. e) Påbud om forstærket bekæmpelse af skadedyr (rotter, mus, fluer m.v.). f) Påbud om udtagelse af prøver af dyr eller af andet materiale til undersøgelse for mund- og klovesyge.
Stk. 3. Inden for iagttagelsesdistriktet foretages en registrering af alle besætninger med klovbærende dyr, og disse besætninger besøges af en repræsentant for Veterinærdirektoratet med jævne mellemrum.
Stk. 4. Hvis sygdommens bekæmpelse skønnes at gøre det nødvendigt, kan de i stk. 2 angivne foranstaltninger helt eller delvist bringes til at gælde for et større område end iagttagelsesdistriktet.
Stk. 5. Et iagttagelsesdistrikt ophæves af politimesteren efter indstilling fra Veterinærdirektoratet. Ophævelse kan tidligst finde sted, når der er forløbet 30 dage efter konstateringen af det i iagttagelsesdistriktet sidst forekomne tilfælde af mund- og klovesyge. Særlige bestemmelser for hele landet
§ 8.§-link ↗
Når mund- og klovesyge er konstateret her i landet, kan Veterinærdirektoratet for hele landet eller dele heraf fastsætte: a) Skærpede regler for staldbesøg af enhver art, herunder skærpede hygiejneregler for dyrlægebesøg samt besøg af servicepersonel og handelsmænd. b) Skærpede hygiejneregler for afhentning af mælk og husdyr m.v. c) Forbud mod eller regler for omsætning, sammenbringning og flytning af dyr, produkter m.v. d) Bestemmelser omhandlende bekæmpelsesforanstaltninger, som er vedtaget i EF-Kommissionens stående Veterinærkomite. Rensning og desinfektion
§ 9.§-link ↗
Veterinærdirektoratet fastsætter nærmere regler for rengøring og desinfektion, herunder hvilke rengørings- og desinfektionsmidler, der skal anvendes.
Stk. 2. Kan forsvarlig rengøring og desinfektion af produkter og materialer m.v. ikke gennemføres, kan Veterinærdirektoratet påbyde destruktion. Vaccination og serumbehandling
§ 10.§-link ↗
Vaccination og serumbehandling mod mund- og klovesyge er forbudt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan dog i bekæmpelsesøjemed påbyde vaccination mod mund- og klovesyge.
Stk. 3. Vaccination mod mund- og klovesyge ledes af Veterinærdirektoratet. Generelle forhold
§ 11.§-link ↗
Ejeren (brugeren) af en besætning, for hvilken der foreligger mistanke om forekomst af mund- og klovesyge eller i hvilken mund- og klovesyge er konstateret, har over for kredsdyrlægen eller anden repræsentant fra Veterinærdirektoratet pligt til at afgive enhver oplysning til belysning af mulige smitteveje, herunder om køb, salg eller anden form for direkte eller indirekte kontakt til andre besætninger med klovbærende dyr.
Stk. 2. Det påhviler ejeren (brugeren) af en ejendom, som i medfør af denne bekendtgørelse skal have foretaget undersøgelser af dyr, prøveudtagninger o.lign., vederlagsfrit at yde den fornødne hjælp hertil. Straf og ikrafttræden
§ 12.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-3 og stk. 6, § 3, § 4, stk. 2 og stk. 5, § 6, stk. 2-4, § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, samt § 11 eller de i henhold hertil givne forskrifter straffes med bøde.
§ 13.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 11 af 15. januar 1930 med senere ændringer.