Bekendtgørelse nr. 211 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om afgivelse af visse importoplysninger i forbindelse med den fælles markedsordning for fiskerivarer

Bekendtgørelse om afgivelse af visse importoplysninger i forbindelse med den fælles markedsordning for fiskerivarer

Dokumentdato: 6. apr. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for fiskerivarer, der importeres fra tredjelande, og som er omfattet af en af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsat referencepris.

Stk. 2. Bestemmelserne omfatter dog alene varer med toldmæssig status »T 1«, som angives til fri omsætning inden for EF.

Stk. 3. Bestemmelserne gælder ikke for fiskerivarer, der landes fra fiskerfartøjer.

§ 2.§-link ↗

I forbindelse med fortoldning af varer omfattet af § 1 skal varemodtageren eller dennes repræsentant afgive oplysninger om mængde og værdi for den enkelte vareart, for hvilken der er fastsat en referencepris.

§ 3.§-link ↗

Nærmere bestemmelser om de for fiskerivarer gældende ordninger meddeles i vejledninger, der udsendes af Fiskeriministeriet.

§ 4.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i § 2.

Stk. 2. Er overtrædelsen efter stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 6, stk. 6 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 1988.