Bekendtgørelse nr. 127 · 1988

Gældende

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til færdselsloven

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til færdselsloven

Dokumentdato: 11. mar. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Efter færdselslovens § 105, stk. 3, reguleres de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb årligt med samme procent, som ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1985. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.

Stk. 2. Den gennemsnitlige timeløn i april kvartal 1985 var 6.968 øre og i april kvartal 1987 8.076 øre, og det sædvanlige ugentlige antal arbejdstimer var 40 i april kvartal 1985 og 39 i april kvartal 1987.

§ 2.§-link ↗

Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1988-31. marts 1989, udgør de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 57 mio. kr. og 11 mio. kr.