§ 1.§-link ↗
Efter færdselslovens § 105, stk. 3, reguleres de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb årligt med samme procent, som ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1985. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.
Stk. 2. Den gennemsnitlige timeløn i april kvartal 1985 var 6.968 øre og april kvartal 1986 7.359 øre, og det sædvanlige ugentlige antal arbejdstimer var 40 i begge kvartaler.
§ 2.§-link ↗
Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1987-31. marts 1988, udgør de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 53 mill. kr. og 11 mill. kr.