§ 1.§-link ↗
For følgende anmeldelser eller tilladelser i henhold til lov om private registre m.v. betales et gebyr på 1.000 kr. 1) Tilladelse i henhold til lovens § 2, stk. 5, 1. pkt., til, at retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser. 2) Anmeldelse i henhold til lovens § 3, stk. 4, af edb-registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling og som indeholder oplysninger om rent private forhold. 3) Tilladelse i henhold til lovens § 3, stk. 6, til oprettelse af registre med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret. 4) Tilladelse i henhold til lovens § 4, stk. 5, til samkøring som nævnt i § 4, stk. 4, af forskellige virksomheders registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling. 5) Tilladelse i henhold til lovens § 7 f til automatisk registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til fra en virksomheds telefoner. 6) Anmeldelse i henhold til lovens § 7 g, stk. 2, af registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, og som alene indholder oplysninger, der er offentliggjort i et periodisk skrift. 7) Anmeldelse i henhold til lovens § 8 af kreditoplysningsbureauer. 8) Anmeldelse i henhold til lovens § 20, stk. 1, af edb-servicebureauer. 9) Tilladelse i henhold til lovens § 21, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til indsamling og videregivelse af oplysninger med henblik på registrering i udlandet samt overladelse af registre til elektronisk databehandling i udlandet. 10) Anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse i henhold til lovens § 3, stk. 8, jf. § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 11. august 1986.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1988.