Bekendtgørelse nr. 65 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om fastsættelse af tilladte størsteindhold af uønskede stoffer og produkter i foderstoffer

Bekendtgørelse om fastsættelse af tilladte størsteindhold af uønskede stoffer og produkter i foderstoffer

Dokumentdato: 9. feb. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved »foderstoffer«: produkter af vegetabilsk eller animalsk oprindelse i deres naturlige form, friske eller konserverede, og biprodukter af disse efter industriel forarbejdning samt organiske eller uorganiske stoffer, ublandede eller blandede, som kan indeholde tilsætningsstoffer, og som er bestemt til fodring af dyr, ved »ublandede foderstoffer«: forskellige produkter af vegetabilsk eller animalsk oprindelse i deres naturlige form, friske eller konserverede, og biprodukter af disse efter industriel forarbejdning samt forskellige organiske eller uorganiske stoffer, som kan indeholde tilsætningsstoffer, og som i uforandret stand er bestemt til fodring af dyr, ved »foderblandinger«: blandinger sammensat af produkter af vegetabilsk eller animalsk oprindelse i deres naturlige form, friske eller konserverede, og biprodukter af disse efter industriel forarbejdning eller af organiske eller uorganiske stoffer, som kan indeholde tilsætningsstoffer, og som er bestemt til fodring af dyr i form af fuldfoder eller tilskudsfoder, ved »fuldfoderblandinger«: foderblandinger, som på grund af deres sammensætning er tilstrækkelige til at dække et dyrs daglige behov, ved »tilskudsfoderblandinger«: foderblandinger, som har et højt indhold af visse stoffer, og som på grund af deres sammensætning kun sammen med andre foderstoffer kan dække et dyrs daglige behov, ved »daglig ration«: den samlede mængde foderstoffer med et vandindhold på 12 pct., som gennemsnitligt er nødvendig daglig for et dyr af en bestemt art, aldersgruppe og ydelse til at dække dets samlede behov, ved »råvarer« (ingredienser): forskellige produkter af vegetabilsk eller animalsk oprindelse i naturlig tilstand, friske eller konserverede, og biprodukter af disse efter industriel forarbejdning samt organiske eller uorganiske stoffer, med eller uden indhold af tilsætningsstoffer, som er bestemt til at bringes i omsætning som ublandede foderstoffer eller til fremstilling af foderblandinger eller som bærestof i forblandinger.

§ 2.§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på foderstoffer og råvarer, for hvilke det er godtgjort, at de er bestemt til udførsel til lande uden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, eller som transiteres på gennemgående fragtbrev.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på produkter, der er bestemt til fodring af fisk.

§ 3.§-link ↗

De i bilag 1 til denne bekendtgørelse anførte uønskede stoffer og produkter må ikke forefindes i foderstoffer i større mængder end fastsat i nævnte bilag.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for foderstoffer, der udelukkende er bestemt til på en foderstofvirksomhed at sammenblandes med andre foderstoffer. Det skal af etiketter, følgesedler eller lignende fremgå, at foderstoffet er bestemt til dette formål.

§ 4.§-link ↗

Medmindre andet er fastsat i bilag 1, må tilskudsfoderblandinger i den fortynding, som er foreskrevet for deres anvendelse, ikke have større indhold af de i bilag 1 anførte stoffer og produkter end det for fuldfoderblandinger fastsatte. Er der ikke angivet fortyndingsforskrift, gælder de for tilsvarende fuldfoderblandinger fastsatte størsteindhold.

§ 5.§-link ↗

De i bilag 2 til denne bekendtgørelse anførte råvarer må kun bringes i handelen, hvis indholdet af uønskede stoffer og produkter ikke overstiger det i nævnte bilag fastsatte størsteindhold.

Stk. 2. Hvis indholdet af det uønskede stof eller produkt overstiger det størsteindhold, som i bilag 1 er fastsat for ublandede foderstoffer, må råvaren kun bringes i handelen ledsaget af et dokument, der a) indeholder ordene: »Udelukkende til brug ved fremstilling af foderblandinger på en foderstofvirksomhed« og b) angiver indholdet af det uønskede stof eller produkt i mg/kg (ppm) af råvaren.

Stk. 3. Hvis et importeret parti råvarer inden ankomsten til dansk havn er fordelt mellem flere aftagere i henhold til skriftlig kontrakt, er hver aftager for sin del af partiet ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i stk. 1-2. Oplysning om sådanne kontraktforhold skal ledsage de enkelte dele af råvarepartiet fra udlosningsstedet til det endelige bestemmelsessted.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 straffes med bøde.

§ 7.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1988.

Stk. 2. Fra samme dato ophæves bekendtgørelse nr. 490 af 23. september 1984 om størsteindhold af uønskede stoffer og produkter i foderstoffer.