Bekendtgørelse nr. 825 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger

Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger

Dokumentdato: 14. dec. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Vederlaget til stævningsmænd for foretagelse af de i retsplejeloven nævnte forkyndelser er 15 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Er den pågældende flyttet, og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den ny adresse, betales nyt vederlag efter reglerne i 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Der ydes stævningsmænd kørselsgodtgørelse efter reglerne i den aftale, der er knyttet til cirkulæreskrivelsen om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Godtgørelsen ydes efter laveste takst.

Stk. 3. Skal stævningsmanden for at nå sit bestemmelsessted benytte båd, afholdes udgifterne herved i sager, der behandles af retten, af statskassen. I andre sager påhviler det den, der begærer forkyndelse foretaget, at fremskaffe bådbefordring frem og tilbage.

§ 2.§-link ↗

Vederlaget til vidner i fogedforretninger er for hvert vidne 2 kr. pr. sag.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 201 af 4. maj 1971 om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger med senere ændringer ophæves.