Bekendtgørelse nr. 680 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 7 for Tinglev Kommune om ændring af strukturen for vurdering af faste ejendomme

Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 7 for Tinglev Kommune om ændring af strukturen for vurdering af faste ejendomme

Dokumentdato: 19. okt. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Skatteministeren har den 15. oktober 1987 i medfør af frikommunelovens § 30 b og § 30 c godkendt frikommuneregulativ nr. 7 for Tinglev Kommune om ændring af strukturen for vurdering af faste ejendomme.

§ 2.§-link ↗

Frikommuneregulativet overfører vurderingsrådets kompetence efter vurderingsloven, jf. Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984 af lov om vurdering af landets faste ejendomme til Tinglev byråd.

§ 3.§-link ↗

Kompetencen til at foretage nye ansættelser, hvor disse tidligere med urette ikke er foretaget, overføres til byrådet og finder sted efter de regler, der gælder efter skattestyrelseslovens § 15, stk. 3, jf. Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984 af lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.v.

§ 4.§-link ↗

Frikommuneregulativet har virkning fra årsomvurderingen pr. 1. januar 1988 og indtil udgangen af 1993.

§ 5.§-link ↗

Frikommuneregulativet er fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsorden, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4, samt i kommunens skatteadministration.