Bekendtgørelse nr. 586 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om regulering af trawlfiskeriet efter hesterejer ved den jyske vestkyst

Bekendtgørelse om regulering af trawlfiskeriet efter hesterejer ved den jyske vestkyst

Dokumentdato: 21. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter alene erhvervsmæssige udnyttelse af hesterejer fra danske fiskeres fiskeri og landinger langs den jyske vestkyst som afgrænset i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Kun fartøjer, hvis ejer er i besiddelse af en af Fiskeriministeren udstedt tilladelse må deltage i fiskeriet efter hesterejer.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan i tilladelsen fastsætte nærmere betingelser for udnyttelsen af denne.

Stk. 3. Skema til ansøgning om tilladelse skal anvendes og kan rekvireres efter henvendelse i Fiskeriministeriet.

§ 3.§-link ↗

Deltagelse i fiskeriet er endvidere betinget af, at der til ejeren af det enkelte fartøj er udstedt autorisation til kogning af rejer om bord.

§ 4.§-link ↗

Motorkraften i de til fiskeriet anvendte fartøjer må ikke overstige 300 hk (221 Kw). Ved motorkraft forstås den af Statens Skibstilsyn i fartøjets fartstilladelse eller tilsynsbog anførte motoreffekt.

§ 5.§-link ↗

Uanset reglerne i Kommissionens forordning om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster, som suppleret ved de til enhver tid gældende regler om føring af logbog m.v., skal ethvert fartøj, med tilladelse til fiskeri efter hesterejer føre logbog.

Stk. 2. I logbogen skal der i rubrikken »Bemærkninger« anføres navn og adresse på den person eller de virksomheder, som fangsten afsættes til. Kontrol- og straffebestemmelser

§ 6.§-link ↗

Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse og de i henhold hertil givne forskrifter påhviler den under Fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.

Stk. 2. I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel 6 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri anvendelse.

§ 7.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller de i henhold hertil givne forskrifter straffes med bøde.

Stk. 2. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler. Fangst eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold. Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 1987.

Stk. 2. Tilladelse til fiskeri efter hesterejer udstedt før den 1. august 1987 bortfalder 60 dage efter ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse.