§ 1.§-link ↗
En efterlønsmodtager kan bevare retten til efterløn under midlertidigt ophold i udlandet i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.
Stk. 2. Overstiger opholdet i udlandet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold i Danmark.
Stk. 3. Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i udlandet umiddelbart op til et årsskifte, kan pågældende dog bevare retten til efterløn i udlandet i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold i Danmark.
§ 2.§-link ↗
Et medlem, der tager ophold i udlandet, skal give arbejdsløshedskassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt.
§ 3.§-link ↗
Det påhviler arbejdsløshedskassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i udlandet, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med reglerne i § 1.
§ 4.§-link ↗
Når et medlem tager fast ophold i Danmark efter længere tids ophold i udlandet end nævnt i § 1, genoptages udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til efterløn fortsat er opfyldt.
Stk. 2. Ophold i udlandet forlænger ikke den periode, hvor efterlønnen efter arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 d, stk. 1, og 75 e, stk. 1, udbetales med beløb svarende til medlemmets dagpengesats. Ikrafttrædelse m.v.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1987.
Stk. 2. Samtidig ophæves: - Arbejdsdirektoratets cirkulære af 13. december 1978 vedrørende udbetaling af efterløn til medlemmer, der opholder sig i udlandet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 f, stk. 2. - Arbejdsdirektoratets cirkulære af 18. december 1981 vedrørende udbetaling af efterløn til medlemmer, der opholder sig i udlandet, jf. arbejdsløshedsforsikringelovens § 75 f, stk. 2.