Bekendtgørelse nr. 553 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om tjenestetid m.v. for personel til værnepligtstjeneste i forsvaret, bortset fra hjemmeværnet

Bekendtgørelse om tjenestetid m.v. for personel til værnepligtstjeneste i forsvaret, bortset fra hjemmeværnet

Dokumentdato: 21. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Tjenestetiden er opdelt i henholdsvis første samlede og efterfølgende tjeneste.

§ 2.§-link ↗

For menige, der ikke uddannes til befalingsmænd, er første samlede tjeneste 9 måneder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For menige ved kamptropperne og ingeniørtropperne er første samlede tjeneste 12 måneder.

Stk. 3. Indkaldelse af menige til 12 måneders tjeneste gennemføres i muligt omfang ved frivillighed.

§ 3.§-link ↗

For sergenter og løjtnanter er første samlede tjeneste 21 måneder, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For sergenter og løjtnanter ved kamptropperne og ingeniørtropperne er første samlede tjeneste 24 måneder.

Stk. 3. For sergenter og løjtnanter i søværnet, flyvevåbnet, Forsvarets Intendanturkorps og Forsvarets Lægekorps er første samlede tjeneste 18 måneder.

Stk. 4. For sergenter og løjtnanter indkaldt under den særlige tjenesteomgang for ingeniører er første samlede tjeneste 18 måneder.

Stk. 5. For personel i Forsvarets Lægekorps indkaldt under den særlige tjenesteomgang for læger og tandlæger er første samlede tjeneste for læger 13 måneder og for tandlæger 14 måneder.

§ 4.§-link ↗

Uddannelse til sergent og løjtnant sker efter ansøgning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Menige kan uden ansøgning uddannes til sergenter i den udstrækning, der ikke er det tilstrækkelige antal egnede ansøgere i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Såfremt det i stk. 1 og 2 nævnte personel afgår fra uddannelsen af årsager, der skyldes personellet selv, kan der pålægges dette en første samlet tjeneste på 15 måneder.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1987.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 104 af 22. marts 1985 om tjenestetid m.v. for personel til værnepligtstjeneste i forsvaret, bortset fra hjemmeværnet.