Bekendtgørelse nr. 545 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om tildeling af titlen adjungeret professor

Bekendtgørelse om tildeling af titlen adjungeret professor

Dokumentdato: 12. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

De højere uddannelsesinstitutioner kan tildele titlen adjungeret professor til personer på højt fagligt niveau, som institutionen ønsker at hædre med denne titel og derved knytte nærmere til sig.

§ 2.§-link ↗

Ret til at anvende titlen tildeles for 5 år.

§ 3.§-link ↗

Tildeling af titlen er ikke forbundet med aflønning.

§ 4.§-link ↗

Efter nærmere aftale med institutionen kan en adjungeret professor holde forelæsninger m.v. og deltage i institutionens forskning eller samarbejde med denne om forskningsprojekter.

§ 5.§-link ↗

Sager om tildeling af titlen adjungeret professor behandles ligesom ansættelsessager for lukkede døre og under iagttagelse af tavshedspligt.

§ 6.§-link ↗

Såfremt der fremsættes forslag om tildeling af titlen adjungeret professor til en bestemt person, behandles sagen i det i styrelseslovens § 11, jf. §§ 12 og 29, nævnte råd, som, hvis det anser forslaget for velbegrundet, nedsætter et fagkyndigt udvalg bestående af 3 professorer eller personer, der må anses for at besidde faglig indsigt på tilsvarende niveau.

§ 7.§-link ↗

Udvalget skal afgive en motiveret vurdering af, om titlen bør tildeles.

Stk. 2. Titlen kan kun tildeles, hvis det fagkyndige udvalg indstiller dette. Er indstillingen enstemmig, kan det kollegiale organ beslutte at tildele titlen med almindelig stemmeflerhed. Er udvalgets indstilling ikke enstemmig, kan titlen kun tildeles, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer af det kollegiale organ stemmer for det. Er der i overensstemmelse med foranstående truffet beslutning om tildeling af titlen, underrettes rektor om beslutningen.

§ 8.§-link ↗

Rektor skal sikre sig, at vedkommende er villig til at modtage titlen og meddeler herefter den pågældende ret til at betegne sig adjungeret professor ved institutionen for en femårig periode.

§ 9.§-link ↗

Rektor indberetter sagen til Direktoratet for de Videregående Uddannelser og sørger i øvrigt for passende bekendtgørelse af tildelingen af titlen.

§ 10.§-link ↗

Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen.

§ 11.§-link ↗

Afgørelser truffet af Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 12.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1987. Bekendtgørelse nr. 457 af 22. oktober 1985 om tildeling af titlen adjungeret professor ophæves.