Bekendtgørelse nr. 541 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om valgagitation

Bekendtgørelse om valgagitation

Dokumentdato: 18. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

På eller ud til offentlig gade, vej eller plads må opslag af plakater, bekendtgørelser o. lign. i valgagitatorisk øjemed kun finde sted i tiden mellem kl. 6 og 22 og kun på steder, hvor vedkommende partiorganisation eller den, der har ansvaret for opsætningen, har indhentet ejerens skriftlige tilladelse, hvilken tilladelse i bekræftet afskrift skal medføres af lederne for de hold, der foretager opsætningen.

§ 2.§-link ↗

På eller ud til offentlig gade, vej eller plads er enhver påmaling i valgagitatorisk øjemed forbudt.

§ 3.§-link ↗

På eller ud til offentlig gade, vej eller plads er det forbudt i valgagitatorisk øjemed at benytte højttalere, grammofoner eller lign. uden for områder, hvor lovlige valgmøder afholdes. Uden for sådanne områder er valgagitation fra køretøjer på eller ud til offentlig gade, vej eller plads ligeledes forbudt. Det er dog tilladt at anvende køretøjer forsynet med valgplakater. Politiet kan forbyde anvendelse af et sådant køretøj, såfremt anvendelsen giver anledning til eller medfører konkret fare for brud på den offentlige orden.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og gælder til og med den 8. september 1987.

Stk. 2. §§ 1-3 finder, for så vidt angår valgagitation, anvendelse i stedet for regler om tilsvarende spørgsmål i politivedtægterne.