Bekendtgørelse nr. 535 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen

Bekendtgørelse om forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen

Dokumentdato: 12. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Uddannelsessøgende, der på en offentlig eller privat arbejdsplads som led i en erhvervsrettet uddannelse deltager i praktik som nævnt i § 2, er forsikret efter lov om arbejdsskadeforsikring mod følger af arbejdsskade, der skyldes praktikken eller de forhold, hvorunder den foregår.

Stk. 2. Det er en betingelse for forsikringsdækning efter stk. 1, at uddannelsen er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

§ 2.§-link ↗

Forsikringen omfatter alene praktik, hvori de pågældende skal deltage efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen.

§ 3.§-link ↗

Erhvervsevnetabserstatning til personer, der er nævnt i § 1, kan tidligst tilkendes henimod det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes.

Stk. 2. Ved årslønsfastsættelsen efter arbejdsskadeforsikringslovens § 37, stk. 1, kan der tages hensyn til den erhvervsindtægt, som den uddannelsessøgende kunne have påregnet, hvis uddannelsen var blevet afsluttet uden følger af skaden.

§ 4.§-link ↗

Forsikringspligten for de i § 1 nævnte personer påhviler den offentlige eller private arbejdsgiver, hvor praktikken finder sted.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra 1. september 1987 og finder anvendelse på skader, der indtræder denne dato eller senere.