Bekendtgørelse nr. 247 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om behandling af ansøgninger om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande

Bekendtgørelse om behandling af ansøgninger om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande

Dokumentdato: 31. mar. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Værnepligtige, der ønsker tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, skal indsende ansøgning herom til Mellemfolkeligt Samvirke inden 14 dage efter at have modtaget indkaldelsesordre til aftjening af værnepligt.

Stk. 2. Værnepligtige læger, der som studerende har gjort tjeneste ved Forsvarets Lægekorps' rekrutskole, men som endnu ikke er mødt ved forsvarets underlægeskole, kan dog indsende ansøgning inden 14 dage efter at have modtaget indkaldelsesordre til møde ved forsvarets underlægeskole.

Stk. 3. Ansøgningen indsendes på en blanket, der er godkendt af værnepligtsstyrelsen.

Stk. 4. Mellemfolkeligt Samvirke kan tillade, at en for sent indgivet ansøgning betragtes som rettidig, når en overskridelse af de frister, der er anført i stk. 1 og stk. 2, skyldes forhold, som ikke kan lægges den værnepligtige til last.

Stk. 5. En ansøgning fra en værnepligtig, der tidligere er nægtet tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, afvises uden fornyet prøvelse.

§ 2.§-link ↗

Hvis en ansøger ikke er egnet til bedømmelse, og han ikke tilbagekalder sin ansøgning inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt ham, får han efter lovens § 2, stk. 3 udsættelse med værnepligtstjenesten, såfremt beredskabshensyn ikke taler imod. Udsættelse kan dog højst gives i 14 måneder fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at ansøgeren ikke er egnet til bedømmelse.

Stk. 2. Udsættelse i henhold til stk. 1 kan kun gives een gang.

Stk. 3. Udsættelse gives af følgende myndigheder: a) forsvarskommandoen, hvis den værnepligtige er indkaldt til forsvaret, b) civilforsvarsstyrelsen, hvis den værnepligtige er indkaldt til civilforsvaret, c) værnepligtsstyrelsen, hvis den værnepligtige er indkaldt til civilt arbejde.

§ 3.§-link ↗

Tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande gives af værnepligtsstyrelsen.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til værnepligtige, som ved bedømmelsen er anset for egnede til at udføre bistandsarbejde, jf. lovens § 2.

§ 4.§-link ↗

De beføjelser, der er tillagt indenrigsministeren i medfør af lovens § 3, stk. 2, udøves af værnepligtsstyrelsen efter forhandling med Mellemfolkeligt Samvirke og forsvarskommandoen.

§ 5.§-link ↗

Forsvarskommandoens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for forsvarsministeren inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt den værnepligtige.

Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsens og værnepligtsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for indenrigsministeren inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt den værnepligtige.

Stk. 3. Mellemfolkeligt Samvirkes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for udenrigsministeren inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt den værnepligtige.

Stk. 4. Vedkommende minister kan fravige fristen, når særlige grunde taler for det.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1987.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 340 af 24. juli 1970 om behandling af ansøgninger om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande.