Bekendtgørelse nr. 203 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om karaktergivning i handelsskolerne

Bekendtgørelse om karaktergivning i handelsskolerne

Dokumentdato: 10. apr. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Enhver bedømmelse af eleverne på statskontrollerede kursus på handelsskolerne skal udtrykkes ved en af følgende karakterer: 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 03, 00.

Stk. 2. Om anvendelsen af de enkelte karakterer gælder følgende: 13: gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation, 11: gives for den udmærkede og selvstændige præstation, 10: gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation, 9: gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel, 8: gives for den middelgode præstation, 7: gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel, 6: gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation, 5: gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation, 03: gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation, 00: gives for den helt uantagelige præstation.

§ 2.§-link ↗

For at bestå en af handelsskolernes eksaminer eller prøver kræves, at summen af samtlige karakterer er mindst 5,5 gange karakterernes antal. Desuden kræves ved handelsmedhjælpereksamen og højere handelseksamen, at summen af de to laveste karakterer + gennemsnittet af de øvrige karakterer er mindst 13, og ved de statskontrollerede prøver, at ingen medtællende karakter eller delkarakter er under 5.

Stk. 2. Hvor flere prøver i samme fag betragtes som en samlet eksamenspræstation, og gennemsnittet af karaktererne for de enkelte prøver ikke falder sammen med nogen af de i § 1, stk. 1 nævnte talværdier, udtrykkes karakteren for den samlede eksamenspræstation ved det nærmeste tal i skalaen. Ligger gennemsnittet af karaktererne for de enkelte prøver midt imellem to af de i § 1, stk. 1 nævnte talværdier, udtrykkes karakteren for den samlede eksamenspræstation ved det nærmeste højere tal i skalaen. Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke efg-basisuddannelsen.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 426 af 9. oktober 1970 om karaktergivning i handelsskolerne ophæves.