Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitetscenter

Kapitel 1 · Uddannelsens formål og struktur. Adgang til overbygningsuddannelsen

§ 1.§-link ↗

Uddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til at varetage en socialrådgivers funktioner inden for det sociale arbejdsområde i statslige, kommunale, amtskommunale og private forvaltninger, institutioner og virksomheder samt at give de studerende grundlag for at følge udviklingen inden for dette område.

Stk. 2. Formålet opfyldes ved, at de studerende gennem uddannelsen får:

§ 2.§-link ↗

Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3 1/2 år. Den består af en basisuddannelse på 1 år (1.-2. semester) og en overbygningsuddannelse på 2 1/2 år (3.-7. semester).

Stk. 2. Om adgangen til uddannelsen henvises til bekendtgørelse om optagelse ved uddannelserne ved Roskilde og Aalborg universitetscentre. Om basisuddannelsen henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser ved Aalborg Universitetscenter. Om overbygningsuddannelsen henvises til bestemmelserne nedenfor, til de almindelige bestemmelser om uddannelserne, herunder evalueringen m.m., i bekendtgørelse om uddannelser ved Aalborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) og til studieordningen for socialrådgiveropbygningen.

§ 3.§-link ↗

Overbygningsuddannelsen er een studieenhed. Den omfatter projektenheder og studieenhedskurser samt en sammenhængende praktikperiode på 5 måneder, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Overbygningsuddannelsen omfatter følgende fagområder: 1. Socialret. 2. Familieret, civilret og retspleje m.m. 3. Forvaltningskundskab. 4. Arbejdsmarkedskundskab. 5. Samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik. 6. Økonomisk planlægning. 7. Sociologi. 8. Psykologi. 9. Psykiatri og socialmedicin. 10. Teorier og metoder i socialt arbejde. Om fagområdernes mål og indhold og om evalueringskravene henvises til kapitel 6. Om fagområde 4. arbejdsmarkedskundskab, fagområde 5. samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og fagområde 7. sociologi henvises til § 5.

Stk. 3. Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan godkende, at også andre fagområder indgår i uddannelsen.

§ 4.§-link ↗

For at kunne begynde på overbygningsuddannelsen skal den studerende have bestået den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Aalborg Universitetscenter.

Stk. 2. Centret kan tillade studerende, der har bestået en anden basisuddannelse på Aalborg Universitetscenter - og studerende hvis uddannelse efter fællesbekendtgørelsens § 3, stk. 2, ligestilles med en af basisuddannelserne - at begynde overbygningsuddannelsen, hvis de gennem deres hidtidige uddannelse har tilegnet sig de forudsætninger, der er lagt til grund for kravene i overbygningen.

§ 5.§-link ↗

Følgende fagområder efter kapitel 6 indgår i de forudsætninger, der lægges til grund for kravene i overbygningen (er »forudsætningsstof«): Fagområde 4. arbejdsmarkedskundskab som beskrevet i § 34, fagområde 5. samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik som beskrevet i § 35 og fagområde 7. sociologi som beskrevet i § 37.

Stk. 2. For studerende efter § 4, stk. 1, dokumenteres det forudsætningsstof, der er nævnt i stk. 1, ved bedømmelsen ved den samfundsvidenskabelige basisuddannelses afslutning. For studerende efter § 4, stk. 2, dokumenteres forudsætningsstoffet ved særskilt prøve eller prøver, eller ved overførsel på betingelser som i fællesbekendtgørelsens § 30.

Kapitel 2 · Socialrådgiveroverbygningens nærmere udformning

§ 6.§-link ↗

Projektenhederne ligger inden for rammerne af følgende problemfelter: Problemfelt 1: Socialt arbejde - individ, familie og samfund, jf. § 8. Problemfelt 2: Socialt arbejde - institutioner, jf. § 9.

Stk. 2. Der er mindst 1 projektenhed i hvert problemfelt.

§ 7.§-link ↗

Projektarbejdets mål er, at de studerende - får en tværfaglig helhedsforståelse af samspillet mellem samfundets struktur og det enkelte menneskes levevilkår og adfærd og derigennem integrerer og omsætter den viden og forståelse, de har nået gennem kurserne, og - bliver i stand til konkret at bestemme de faktorer, der forårsager sociale problemer, og til at omsætte denne forståelse til praktisk arbejde med sådanne problemer.

Stk. 2. De studerende skal arbejde systematisk med sociale problemer. Problemstillingerne skal være egnede til at opbygge en helhedsforståelse af sociale problemer og socialt arbejde set ud fra socialrådgivernes erhvervsfunktioner. Hvert projektarbejde afsluttes med en projektrapport, hvori der redegøres for projektarbejdets mål, tilrettelæggelse, udførelse og resultater.

Stk. 3. Den enkelte studerende skal gennem projektarbejdet vise sig i stand til at omsætte viden fra kurser og seminarer, således at - denne viden indgår i forståelse af det praktiske sociale arbejdes muligheder, - der opnås færdighed i at anvende den sociale lovgivning i enkeltsager, - denne viden omsættes til socialt arbejde på forskellige niveauer med familier, individer, grupper og lokalsamfund, afhængig af problemets art.

§ 8.§-link ↗

Problemfelt 1: Socialt arbejde - individ, familie og samfund. Målet for projektarbejdet i problemfelt 1 er, at de studerende - får indsigt i samfundet og i de generelle og specielle årsager til sociale problemers opståen og fremtrædelsesformer på individ-, familie- og samfundsniveau, og - ved belysning af levevilkårene for individet i familien og i arbejdslivet får indsigt og færdighed i at arbejde med de forhold, som indvirker på mulighederne for at afhjælpe eller forebygge sociale problemer gennem generelle og individuelle foranstaltninger.

Stk. 2. Følgende emneområder kan indgå i projektarbejdet:

§ 9.§-link ↗

Problemfelt 2: Socialt arbejde - institutioner. Målet for projektarbejdet i problemfelt 2 er, at de studerende ud fra en helhedsforståelse af de sociale problemers opståen og fremtræden får indsigt i og kendskab til privat og offentlig indsats til forebyggelse og behandling af sociale problemer og herunder får forståelse for socialrådgivernes arbejdsopgaver og institutionsmæssige placering i den sociale sektor samt færdighed i at omsætte denne viden i praktisk arbejde.

Stk. 2. Følgende emneområder kan indgå i projektarbejdet:

§ 10.§-link ↗

Der afholdes studieenhedskurser i fagområderne 1, 2, 3, 6 og 10 med mindst følgende antal undervisningstimer: 1. Socialret ................................................. 120 2. Familieret, civilret og retspleje m.m....................... 60 3. Forvaltningskundskab........................................ 60 6. Økonomisk planlægning ...................................... 60 10. Teorier og metoder i socialt arbejde....................... 120

Stk. 2. Der afholdes studieenhedskurser i fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin. Undervisningstimetallet fastsættes ved studieordning.

Stk. 3. De studerende skal før eller under vedkommende projektenhed kunne følge kurser i fagområder eller dele heraf, der er væsentlige for et projektarbejde. De studerende skal, før praktikken begynder, kunne følge kurser, der er væsentlige for denne.

Kapitel 3 · Evaluering m.m.

§ 11.§-link ↗

Studieenhedseksamen består af bedømmelser af studieenhedens projektarbejde (projektbedømmelser), jf. § 12, og af prøver i studieenhedens fagområder (fagområdeprøver), jf. §§ 13 og 14. Om godkendelse af praktikken henvises til kapitel 4.

Stk. 2. Projektbedømmelser og fagområdeprøver kan foregå i løbet af studieenheden.

§ 12.§-link ↗

Der foretages to bedømmelser af projektarbejdet, een af et projektarbejde inden for hvert problemfelt.

Stk. 2. Grundlaget for bedømmelsen af projektarbejdet er projektrapporten og en samtale om projektarbejdet.

Stk. 3. Samtalen om projektarbejdet kan være en gruppeprøve, hvis der ikke deltager flere end 5 studerende i prøven. Den enkelte studerendes indsats i projektarbejdet skal i så fald - hvis den ikke fremgår af rapporten - konstateres ved samtalen.

§ 13.§-link ↗

Prøverne i fagområderne 1. socialret, 2. familieret, civilret og retspleje m.m., 3. forvaltningskundskab og 6. økonomisk planlægning er skriftlige.

Stk. 2. Prøverne i fagområderne 8. psykologi, 9. psykiatri og socialmedicin og 10. teorier og metode i socialt arbejde er skriftlige og/eller mundtlige.

Stk. 3. Der kan afholdes flere prøver inden for hvert af de i stk. 1 og 2 nævnte fagområder, og flere fagområder kan indgå i samme prøve.

Stk. 4. Prøverne i fagområderne er individuelle. Mundtlige prøver i et eller begge fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin kan dog være gruppeprøver, hvis eksaminationerne tager udgangspunkt i et skriftligt gruppearbejde. Der kan højest deltage 5 studerende i prøven.

Stk. 5. Fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin kan efter bestemmelse i studieordningen prøves ved særskilt eksamination under samtalen om projektarbejdet i stedet for ved prøve(r) efter stk. 2.

§ 14.§-link ↗

En skriftlig fagområdeprøve kan være enten

§ 15.§-link ↗

Der gives 1 karakter for hvert fagområde. Afholdes der mere end 1 prøve i et fagområde, fastsættes antallet af karakterer (delkarakterer) og reglerne om sammenregning af disse til 1 karakter, herunder om eventuel vægtning, i studieordningen. For projektarbejdet gives der 1 karakter inden for hvert problemfelt.

Stk. 2. For fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin gives der bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

§ 16.§-link ↗

Ved fagområdeprøver medvirker en eller flere censorer efter direktoratets bestemmelse. Ved projektbedømmelser medvirker 2 censorer, hvoraf mindst 1 er ansat i en kommunal eller amtskommunal forvaltning, og - så vidt muligt - mindst 1 censor er uddannet som socialrådgiver eller tilsvarende.

Stk. 2. Direktoratet og Danmarks Forvaltningshøjskole beskikker et fælles censorkorps for socialrådgiveroverbygningen ved Aalborg Universitetscenter, for socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler og for socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole. Censorkorpset skal - så vidt muligt - for mindst halvdelens vedkommende bestå af ansatte fra de kommunale og amtskommunale forvaltninger.

Stk. 3. Direktoratet og Danmarks Forvaltningshøjskole kan fastsætte nærmere regler om censorkorpsets dannelse og virke.

§ 17.§-link ↗

Studieenhedseksamen er bestået, når den studerende

Kapitel 4 · Praktik

§ 18.§-link ↗

Målet for praktikken er, at de studerende

§ 19.§-link ↗

Praktikken skal normalt foregå i en kommunal eller amtskommunal social- og sundhedsforvaltning. Direktoratet kan godkende, at praktikken foregår i andre institutioner m.v., hvor målet for og de øvrige bestemmelser om praktikken efter direktoratets vurdering kan tilgodeses. Universitetscentret fordeler praktikanterne på praktikinstitutionerne.

Stk. 2. Praktikken er ulønnet. Praktikanterne har pligt til at deltage i arbejdet i praktikinstitutionen og har tavshedspligt og andre pligter i overensstemmelse med praktikaftalen mellem praktikinstitutionen og centret, jf. § 20.

Stk. 3. Universitetscentret udpeger en lærer til at følge den enkelte praktikant og til at forestå bedømmelsen af praktikken.

§ 20.§-link ↗

Der indgås en skriftlig aftale (praktikaftalen) mellem centret og hver af de social- og sundhedsforvaltninger eller andre praktikinstitutioner, centret sender praktikanter til. Aftalen skal så vidt muligt være varig.

Stk. 2. Praktikaftalen skal indeholde en beskrivelse af praktikinstitutionen og derudover bestemmelser om:

§ 21.§-link ↗

Når fra en tredjedel til halvdelen af praktikken er gået, drøfter den lærer, universitetscentret har udpeget efter § 19, stk. 3, med praktikinstitutionen og praktikanten, hvordan praktikantens arbejde opfylder praktikkens mål, og hvilke justeringer der eventuelt bør foretages i arbejdet (midtvejsvurdering). Ved midtvejsvurderingen skal praktikanten gøres opmærksom på forhold, der gør det tvivlsomt, om praktikken vil kunne godkendes.

§ 22.§-link ↗

Ved afslutningen af praktikken tages der stilling til, om praktikanten opfylder bedømmelseskriterierne i en sådan grad, at praktikken kan godkendes. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af praktikantens fagligt arbejdsmæssige kvalifikationer ved praktiktidens afslutning.

Stk. 2. Afgørelsen træffes i fællesskab af en af praktikinstitutionen udpeget vejleder for praktikanten - der eventuelt har rådført sig med andre vejledere - og den lærer, som universitetscentret har udpeget efter § 19, stk. 3. Er der enighed om afgørelsen, er praktikken uden videre godkendt eller ikke godkendt. Er der ikke enighed, foranstalter centret en samtale mellem praktikanten, den pågældende lærer og en efter § 16 beskikket censor i teori og metode, der er ansat i en praktikinstitution. Samtalen tager udgangspunkt i praktikantens arbejdsplan. Lærer og censor afgør på samme måde som ved en mundtlig prøve, om praktikken skal godkendes.

Stk. 3. Godkendes praktikken ikke, skal praktikanten have en kort skriftlig begrundelse.

§ 23.§-link ↗

Har en praktikant ikke været på praktikinstitutionen i mindst fire femtedele af den samlede arbejdstid efter praktikaftalen, kan der ikke tages stilling til godkendelse af praktikken.

Stk. 2. Hvis et fravær på mere end en femtedel af den samlede arbejdstid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan universitetscentret tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri.

§ 24.§-link ↗

En studerende kan højest 2 gange begynde en praktiktid. Universitetscentret kan dog tillade en studerende at begynde praktiktid en 3. gang.

Stk. 2. Skift til anden praktikinstitution inden for den første måned af praktiktiden regnes ikke for ny praktiktid.

§ 25.§-link ↗

Universitetscentret sender hvert år direktoratet en redegørelse for praktikken i de foregående semestre. Direktoratet fastsætter, hvad der skal oplyses i redegørelsen.

Kapitel 5 · Andre bestemmelser

§ 26.§-link ↗

Bedømmelsen for fagområderne 1, 2, 3, 6 og 10 kan overføres fra socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler og fra socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole til Aalborg Universitetscenter, jf. i øvrigt § 30 i fællesbekendtgørelsen.

§ 27.§-link ↗

En godkendt praktik kan overføres fra de sociale højskoler til Aalborg Universitetscenter.

Stk. 2. En studerende fritages for praktik i socialrådgiveruddannelsen, hvis den studerende har arbejdet mindst 2 år i en kommunal eller amtskommunal social- og sundhedsforvaltning eller i en institution, der kan sidestilles hermed, og herunder i væsentligt omfang har haft funktioner, der kan danne grundlag for at opfylde praktikkens uddannelsesmål, jf. § 18.

§ 28.§-link ↗

Den, der har gennemført socialrådgiveruddannelsen, betegnes socialrådgiver.

§ 29.§-link ↗

Praktikinstitutionens art oplyses på eksamensbeviset.

§ 30.§-link ↗

Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 30 a.§-link ↗

Klager over universitetscentrets afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til universitetscentret. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetscentret klagen - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 6 · De enkelte fagområder

§ 31.§-link ↗

Fagområde 1, socialret: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af den sociale lovgivning og de socialpolitiske principper, der ligger til grund herfor, samt fortrolighed med almindelige fortolkningsprincipper m.v.