§ 1.§-link ↗
Den offentlige sygesikring yder tilskud til optræning på optræningscentret i Karlslunde (Teddy Øfeldt) af sikrede, lidende af spastisk lammelse, cerebral parese eller andre kroniske lammelser, hvor der ifølge den lægelige diagnose er behov for langvarig optræning af muskler, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Den offentlige sygesikring yder tilskud til behandling på optræningscentret af sikrede med muskellidelser lokaliseret til ryg, skulder og nakke samt til behandling af »tennisalbue« og »kold skulder«, jf. § 2, stk. 2.
§ 2.§-link ↗
Tilskud til optræning, jf. § 1, stk. 1, ydes til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede, der er bosiddende i København, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner, i Københavns og Frederiksberg kommuner samt i amtskommuner, hvor amtsrådet har truffet beslutning om at tiltræde overenskomsten.
Stk. 2. Tilskud til behandling af muskellidelser, jf. § 1, stk. 2, ydes til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede, der er bosiddende i en amtskommune, hvor amtsrådet har truffet beslutning om at tiltræde overenskomsten. For Københavns og Frederiksberg kommuner træffer magistraten henholdsvis kommunalbestyrelsen beslutning om tiltrædelse af overenskomsten.
Stk. 3. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud, at der foreligger en skriftlig henvisning fra en læge, inden optræningen eller behandlingen påbegyndes. Henvisningen skal indeholde oplysninger om diagnose, henvisningsperiode, optræningens eller behandlingens omfang samt dato for udstedelsen.
§ 3.§-link ↗
Tilskud ydes på de vilkår, der er fastsat i overenskomst mellem Teddy Øfeldt og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Overenskomsten skal være godkendt af indenrigsministeren efter sygesikringslovens § 26, stk. 2.
§ 4.§-link ↗
Sygesikringen yder tilskud med 25 pct. af det honorar pr. behandlingstime, der er aftalt i overenskomst mellem Teddy Øfeldt og Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 560 af 26. november 1981. Indenrigsministeriet, den 27. marts 1987 KNUD ENGGAARD /Vagn Nielsen