Bekendtgørelse nr. 560 · 1981

Historisk

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til optræning af handicappede på optræningscentret i Karlslunde

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til optræning af handicappede på optræningscentret i Karlslunde

Dokumentdato: 26. nov. 1981Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den offentlige sygesikring yder tilskud til optræning på optræningscentret i Karlslunde (Teddy Øfeldt) af sikrede, lidende af spastisk lammelse, cerebral parese eller andre kroniske lammelser, hvor der ifølge den lægelige diagnose er behov for langvarig optræning af muskler.

§ 2.§-link ↗

Tilskud ydes til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede, der er bosiddende i Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. Tilskud ydes efter skriftlig henvisning fra en læge. Henvisningen skal foreligge inden behandlingens iværksættelse og indeholde oplysninger om diagnose, henvisningsperiode og optræningens omfang.

§ 3.§-link ↗

Tilskud ydes på de vilkår, der er fastsat i overenskomst mellem Teddy Øfeldt og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Overenskomsten skal være godkendt af socialministeren efter sygesikringslovens § 26.

§ 4.§-link ↗

Sygesikringen yder tilskud til betaling af det i overenskomsten fastsatte honorar med 50 kr. pr. behandlingstime.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. september 1981.