Bekendtgørelse nr. 76 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om virus enteritis hos mink

Bekendtgørelse om virus enteritis hos mink

Dokumentdato: 16. feb. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virus enteritis hos mink skal anses for en mildere smitsom sygdom.

Stk. 2. Ved virus enteritis hos mink forstås en, af et særligt smitstof (virus) forårsaget tarmbetændelse, der kun angriber mink, overvejende i den unge alder, og som i almindelighed viser sig ved heftig diarrhoe og appetitløshed. Gødningen ændrer farve og konsistens. Den kan variere i farve og er oftest grålighvid eller gullig, undertiden rødlig eller grønlig. I gødningen ses slim, fibrin og undertiden blod.

§ 2.§-link ↗

Når ejeren af mink eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, har grund til at formode, at sygdommen er til stede i besætningen, skal han straks tilkalde en dyrlæge.

§ 3.§-link ↗

Når en dyrlæge modtager anmeldelse eller får mistanke om sygdommen, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af besætningen. Såfremt mistanken ikke kan afvises, skal dyrlægen, såfremt selvdøde eller aflivede, eventuelt afpelsede dyr forefindes, indsende et eller flere af disse til Statens veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N, til undersøgelse. Samtidig skal dyrlægen til Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave, indsende gødningsprøver med sygelige forandringer til undersøgelse. Der bør udtages gødning fra mindst 5 mink i sygdommens begyndelsesstadium.

§ 4.§-link ↗

Konstateres sygdommen skal ejeren, eller den der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, i samråd med dyrlægen træffe fornødne forholdsregler til sygdommens bekæmpelse.

§ 5.§-link ↗

Konstateres virus enteritis i en minkbesætning skal ejeren, eller den der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, skriftligt give meddelelse herom til andre ejere/tilsynsførende som har mink, der kan være blevet eller kan have været udsat for smitte.

Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal ved salg eller flytning af mink gives i mindst 36 måneder efter konstatering af sygdommen.

§ 6.§-link ↗

Udgifter i forbindelse med opfyldelse af denne bekendtgørelses bestemmelser er det offentlige uvedkommende.

§ 7.§-link ↗

Undladelse af at efterkomme de i §§ 2-5 nævnte påbud straffes med bøde.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.