Bekendtgørelse nr. 75 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om hvalpesyge hos pelsdyr

Bekendtgørelse om hvalpesyge hos pelsdyr

Dokumentdato: 16. feb. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved hvalpesyge forstås en af et særligt smitstof (virus) forårsaget smitsom sygdom, der angriber ræve, mink, ildere og fritter. Sygdommen angriber såvel avlsdyr som hvalpe og viser sig i almindelighed ved nedsat eller ophørt ædelyst, flåd fra øjne og næse, opsvulmede, røde, senere skorpedækkede læber og poter. Der findes jævnligt diarrhoe og undertiden kramper. Dødeligheden blandt de angrebne dyr er i reglen stor, især blandt hvalpene.

§ 2.§-link ↗

Når ejeren af et pelsdyrhold eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, har grund til at formode, at hvalpesyge er til stede i besætningen, skal han straks tilkalde en dyrlæge, og intet levende kødædende pelsdyr må bortføres fra ejendommen, forinden dyrlægen kommer til stede.

Stk. 2. Såfremt dyrlægen ikke med sikkerhed mener at kunne udelukke, at der foreligger et tilfælde af hvalpesyge, skal han meddele dette til ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, og gøre vedkommende bekendt med de i stk. 4 fastsatte bestemmelser. Endvidere skal dyrlægen omgående give kredsdyrlægen underretning om sagen.

Stk. 3. Dyrlægen skal, såfremt selvdøde eller aflivede, eventuelt afpelsede dyr forefindes, indsende et eller flere af disse til Statens veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N., til undersøgelse, bilagt en redegørelse for det hidtidige sygdomsforløb, herunder en grundig beskrivelse af symptomerne.

Stk. 4. Når dyrlægen har meddelt ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, at han ikke med sikkerhed mener at kunne udelukke, at der foreligger hvalpesyge, jfr. stk. 2, er det forbudt fra ejendommen at fjerne levende eller døde kødædende pelsdyr samt sådanne genstande, der må antages at kunne overføre sygdommen, herunder foder samt brugt emballage til foder. Ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, skal påse, at personer, der bor eller er beskæftiget på ejendommen, ikke færdes i fremmede pelsdyrhold eller på udstillinger af pelsdyr.

§ 3.§-link ↗

Såfremt kredsdyrlægen fra Statens veterinære Serumlaboratorium modtager meddelelse om, at der ved undersøgelse af det indsendte materiale ikke er påvist hvalpesyge, skal han underkaste besætningen en omhyggelig undersøgelse. Finder han herefter, at der ikke er grundlag for at opretholde formodningen om tilstedeværelsen af sygdommen, skal han underrette ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, om, at de i § 2, stk. 4, fastsatte bestemmelser ikke længere gælder for besætningen.

Stk. 2. Fremgår det af Serumlaboratoriets meddelelse til kredsdyrlægen, at der er grundlag for at opretholde formodningen om tilstedeværelse af sygdommen, eller finder kredsdyrlægen ved sin undersøgelse af besætningen selv grundlag for at opretholde en sådan formodning, skal besætningen holdes under observation i yderligere 14 dage regnet fra kredsdyrlægens besøg. Veterinærdirektoratet kan dog, såfremt direktoratet anser det for nødvendigt, forlænge observationstiden. De i § 2, stk. 4, fastsatte forbud gælder fortsat i observationstiden, og Veterinærdirektoratet kan skriftligt pålægge ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, herudover at iagttage sådanne foranstaltninger, som anses for nødvendige for at hindre smittespredning.

Stk. 3. Ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, skal straks tilkalde kredsdyrlægen, såfremt der i observationstiden forekommer sygdomstilfælde eller dødsfald blandt dyrene.

Stk. 4. Når den i stk. 2, 1. punktum, omhandlede observationstid er forløbet, skal kredsdyrlægen på ny underkaste besætningen en omhyggelig undersøgelse, og såfremt der herved ikke konstateres sygdomstegn, der kan tyde på hvalpesyges tilstedeværelse, skal kredsdyrlægen underrette ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene om, at de i § 2, stk. 4, fastsatte forbud og de eventuelt herudover påbudte foranstaltninger ikke længere gælder for besætningen. Hvis der derimod ved undersøgelsen konstateres sygdomstegn, der kan tyde på tilstedeværelse af sygdommen, kan Veterinærdirektoratet forlænge observationstiden.

§ 4.§-link ↗

Såfremt Statens veterinære Serumlaboratorium ved undersøgelse af det indsendte materiale påviser hvalpesyge, eller Veterinærdirektoratet på grundlag af undersøgelsen og den optrædende sygdoms epizootiske samt kliniske forløb anser det for overvejende sandsynligt, at sygdommen er til stede i besætningen, skal ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, når han fra Veterinærdirektoratet har fået underretning herom samt om, at besætningen indtil videre er under Veterinærdirektoratets tilsyn, iagttage følgende:

§ 5.§-link ↗

Det påhviler ejeren af en pelsdyrbesætning, hvori hvalpesyge er konstateret, samt de hos ham beskæftigede personer at give Veterinærdirektoratets repræsentanter oplysning om, til hvem der inden for de seneste 8 uger før konstateringen af sygdommen er afhændet pelsdyr, eller fra hvem der inden for samme tidsrum er modtaget pelsdyr, samt om, med hvilke pelsdyrhold der i nævnte tidsrum i øvrigt har været smittefarlig forbindelse ved parring, til- eller fraførsel af bure, fælder, trug, foder eller på anden måde.

Stk. 2. Såfremt Veterinærdirektoratet formoder, at sygdommen kan være overført fra eller til andre pelsdyrhold, skal ejeren af det pågældende pelsdyrhold eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, når han fra Veterinærdirektoratet har fået underretning herom, iagttage følgende:

§ 6.§-link ↗

Når det er konstateret, at en pelsdyrbestand er angrebet af hvalpesyge, eller der er begrundet formodning herom, jfr. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, kan Veterinærdirektoratet påbyde ejeren (brugeren) af den pågældende besætning omgående at lade hele farmens bestand af dyr, der er modtagelige for sygdommen, vaccinere mod denne.

Stk. 2. Såfremt der inden for en afstand af 1.000 m til alle sider fra en pelsdyrfarm, hvis bestand af pelsdyr skal vaccineres i henhold til bestemmelserne i stk. 1, findes andre pelsdyrfarme, skal også pelsdyrbesætningerne på disse farme vaccineres. Hvis der i nærheden af grænsen for nævnte område findes pelsdyrfarme, kan Veterinærdirktoratet påbyde vaccination af pelsdyrene også på disse farme. Fjernelse af levende pelsdyr fra disse må tidligst ske 14 dage efter vaccinationstidspunktet.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet afgør, i hvilket omfang de i stk. 1 og 2 omhandlede vaccinationer skal foretages, og fastsætter de tidsfrister, inden for hvilke vaccinationerne skal være gennemført.

Stk. 4. Hvis udbrud af hvalpesyge antager et omfang, hvor det må frygtes, at sygdommen vil spredes til et større område, kan Veterinærdirektoratet påbyde vaccinationer af alle pelsdyrbesætninger i et større område en angivet i stk. 2. Områdets størrelse fastsættes af Veterinærdirektoratet efter forhandling med Dansk Pelsdyravlerforening.

Stk. 5. Veterinærdirektoratet kan påbyde gentagen vaccination i sådanne besætninger, hvor der efter sygdommens ophør er fare for tilstedeværelse af smittebærere.

§ 7.§-link ↗

En pelsdyrejer (bruger) kan fritages for påbud om vaccination, såfremt hans pelsdyr tidligere er vaccineret med en vaccine af samme art som den, der skal anvendes til den påbudte vaccination, og under forudsætning af, at dyrene efter Veterinærdirektoratets skøn er immune i samme tidsrum som de dyr, der vaccineres.

Stk. 2. Såfremt en pelsdyrejer (bruger) ønsker fritagelse for påbudt vaccination, skal han til kredsdyrlægen indsende en ansøgning, vedlagt attest fra dyrlægen om, at vaccination allerede er foretaget. Attesten skal indeholde oplysning om antallet af vaccinerede dyr samt datoen for vaccinationens udførelse. Dette gælder også for pelsdyr, der er indkøbt efter vaccination af farmens øvrige dyr.

§ 8.§-link ↗

Inden for et tidsrum af 12 måneder, efter at et pelsdyrhold er blevet vaccineret i henhold til bestemmelserne i § 6, skal samtlige hvalpe, efterhånden som de opnår en alder af 14 til 15 uger, vaccineres mod hvalpesyge. Vaccination af hvalpene mod hvalpesyge kan dog undlades, når de pågældende hvalpe først opnår den nævnte alder, når der inden for 1 km fra pelsdyrholdet ikke mere henstår pelsdyrhold under Veterinærdirektoratets tilsyn på grund af hvalpesyge.

Stk. 2. Inden for et tidsrum af 12 måneder, efter at der er foretaget vaccinationer i henhold til stk. 1 eller § 6, er det forbudt at føre levende kødædende pelsdyr til de ejendomme og områder, der er omfattet af vaccinationerne, medmindre en medfølgende dyrlægeattest godtgør, at dyrene er vaccineret med en vaccine af samme art som den, der er anvendt ved de påbudte vaccinationer, og på et tidspunkt, der ikke ligger længere tilbage end tidspunktet for de påbudte vaccinationer. Attesten skal indeholde oplysning om sælgerens navn og adresse, datoen for vaccination af de pågældende dyr, disses art og antal og mod hvilken sygdom, vaccinationen er foretaget, og skal være forsynet med dyrlægens stempel og underskrift. Udstedes attesten på grundlag af en tidligere foretaget vaccination, skal attesten yderligere indeholde en af sælgeren underskrevet erklæring om, at de pågældende dyr henstod i hans besætning på tidspunktet for den omhandlede vaccination og blev vaccineret sammen med de øvrige dyr. Køberen skal opbevare attesten mindst 2 år og på forlangende forevise den for kredsdyrlægen.

Stk. 3. Når et pelsdyrhold har været sat under tilsyn på grund af hvalpesyge, skal dyr, der indkøbes inden for et tidsrum af 12 måneder, efter at tilsynet er ophørt, mindst 14 dage før modtagelsen være vaccineret mod hvalpesyge. En medfølgende dyrlægeattest skal bekræfte dette.

§ 9.§-link ↗

Vedkommende pelsdyrejer (bruger) skal vederlagsfrit stille den fornødne medhjælp til rådighed for dyrlægen ved dyrenes vaccination. Opfylder han ikke denne forpligtelse, kan Veterinærdirektoratet på hans regning antage den fornødne medhjælp.

Stk. 2. Når påbudte vaccinationer i en besætning er afsluttet, skal ejeren (brugeren) på opfordring afgive en skriftlig erklæring til dyrlægen om, at alle dyr, der er modtagelige for sygdommen, er blevet vaccineret.

Stk. 3. Såfremt en pelsdyrejer (bruger) modsætter sig en påbudt vaccination, skal dyrlægen omgående indberette dette til kredsdyrlægen. Kredsdyrlægen foranlediger, at vaccinationen gennemføres ved politiets foranstaltning.

§ 10.§-link ↗

Ved vaccination mod hvalpesyge må kun anvendes vaccine, der er rekvireret af en dyrlæge. Den med vaccinen følgende brugsanvisning skal nøje følges.

Stk. 2. Vaccinationerne må kun foretages af dyrlægen personlig eller under dennes ledelse.

Stk. 3. Ved foretagelse af vaccinationerne skal de af Veterinærdirektoratet herfor fastsatte regler nøje følges.

§ 11.§-link ↗

Udgifterne til påbudte vaccinationer er det offentlige uvedkommende.

Stk. 2. Det offentlige afholder udgifterne ved: 1) Undersøgelse af en besætning samt udtagelse og indsendelse af materiale i henhold til § 2, men kun såfremt det konstateres, at besætningen er angrebet af hvalpesyge. 2) Undersøgelser, der foretages efter anmodning af Veterinærdirektoratet eller vedkommende kredsdyrlæge. 3) Laboratorieundersøgelse af det under punkt 1 nævnte materiale.

§ 12.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, 3. punktum, § 8, stk. 1, 1. punktum, stk. 2 og 3, § 9, stk. 1, 1. punktum, og stk. 2, og § 10 straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som undlader at efterkomme påbud eller forbud, der udstedes i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 487 af 22. oktober 1969 om hvalpesyge hos pelsdyr og om virus enteritis hos mink ophæves.