Bekendtgørelse nr. 70 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om afgørelse og påklage af sager om aktindsigt efter offentlighedsloven i den sociale og sundhedsmæssige planlægning

Bekendtgørelse om afgørelse og påklage af sager om aktindsigt efter offentlighedsloven i den sociale og sundhedsmæssige planlægning

Dokumentdato: 12. feb. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Afgørelser efter lov om offentlighed i forvaltningen om adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter i sager om social- og sundhedsplaner som nævnt i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jfr. lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986, træffes af kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller Socialministeriet. Det gælder dokumenter, der er indgået til eller oprettet af den pågældende myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

§ 2.§-link ↗

En kommunalbestyrelses eller et amtsråds afslag på anmodning om aktindsigt kan påklages til Socialstyrelsen.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for klager, der indgives efter 1. januar 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 176 af 29. april 1977 om kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt i udbygningsplanlægningen i henhold til offentlighedsloven.