Bekendtgørelse nr. 854 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om bemyndigelse af de kommunale ligningsmyndigheder til at yde skattefritagelse for beløb, der ydes til afholdelse af udgifter til beskyttelse mod jernbanestøj

Bekendtgørelse om bemyndigelse af de kommunale ligningsmyndigheder til at yde skattefritagelse for beløb, der ydes til afholdelse af udgifter til beskyttelse mod jernbanestøj

Dokumentdato: 4. dec. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ligningsmyndighederne i den kommune, i hvilken slutligningen foretages, bemyndiges til som 1. instans at yde skattefritagelse for beløb, der i henhold til § 1, nr. 2, i lov nr. 199 af 9. april 1986 om etablering af en færgefart til overførsel af gods mellem Københavns Frihavn og Helsingborg (DanLink-projektet) ydes til afholdelse af udgifter til støjbeskyttelse. Skattefritagelsen omfatter beløb, der ydes til i nødvendigt omfang at udføre støjbeskyttelse ved afskærmning eller vinduesisolering langs godsbanen Københavns Frihavn - Ryparken - Vigerslev på strækningen fra dennes krydsning med S-banesporene ved Vordingborggade til underføringen ved Valby Langgade.

Stk. 2. Den kommunale ligningsmyndighed bemyndiges endvidere til som 1. instans at yde skattefritagelse for tilskud, der ydes af DSB til støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanestrækninger i hele landet i henhold til aktstykke 140 12/3 86.

Stk. 3. Modtagere af de pågældende beløb kan ikke ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter, som er afholdt af de nævnte beløb. Ligeledes kan beløbene ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 4. Meddelelse om skattefritagelse skal indeholde oplysning om de udbetalte beløb, herunder om hvilke udgifter beløbene skal dække.

§ 2.§-link ↗

Afgørelser truffet af den kommunale ligningsmyndighed i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for statsskattedirektoratet, som træffer afgørelse på ministeren for skatter og afgifters vegne.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.