Bekendtgørelse nr. 836 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og svævestøv

Bekendtgørelse om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og svævestøv

Dokumentdato: 10. dec. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Miljøstyrelsen iværksætter luftkvalitetsmålinger til kontrol af, at luftens indhold af svovldioxid og svævestøv ikke overskrider de i bilag 1 fastsatte grænseværdier.

Stk. 2. Kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsråd udfører efter forhandling med miljøstyrelsen de nødvendige målinger i forbindelse med de i stk. 1 nævnte luftkvalitetsmålinger.

Stk. 3. Ved måling af luftens indhold af svovldioxid og svævestøv anvendes de i bilag 2 nævnte metoder.

§ 2.§-link ↗

Ved behandling af sager efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i henhold til denne skal myndighederne påse, at de i bilag 1 fastsatte grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og svævestøv overholdes.

§ 3.§-link ↗

Konstateres det, at de i bilag 1 fastsatte grænseværdier ikke er overholdt indenfor et givet område, foretager kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller hovedstadsrådet en supplerende undersøgelse af forureningsforholdene med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 8, stk. 4.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 119 af 24. marts 1983.