§ 1.§-link ↗
Udgifter til varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 53 fordeles mellem kommune og amtskommune på grundlag af den senest foreliggende opgørelse forud for budgetåret fra Danmarks Statistik over det samlede antal hjemmehjælpstimer fordelt på personer under og over 67 år.
§ 2.§-link ↗
Udgifter til omsorgsarbejde efter bistandslovens § 60 fordeles mellem kommune og amtskommune efter forholdet mellem antallet af personer under og over 67 år, der efter den senest foreliggende opgørelse forud for budgetåret fra Danmarks Statistik modtager social pension. Udgifter til omsorgsarbejde i form af madudbringning fordeles dog mellem kommune og amtskommune på grundlag af en stikprøvevis opgørelse over udgifternes faktiske fordeling på personer under og over 67 år. Opgørelsen foretages af kommunen for een af månederne i det sidste kvartal forud for budgetåret.
§ 3.§-link ↗
Udgifter til midlertidig hjemmehjælp efter bistandslovens § 51 og udgifter til transport efter bistandslovens § 61 fordeles mellem kommune og amtskommune på grundlag af en stikprøvevis opgørelse over udgifternes faktiske fordeling på personer under og over 67 år. Opgørelsen foretages af kommunen for een af månederne i det sidste kvartal forud for budgetåret.
§ 4.§-link ↗
Udgifter til hjælpemidler efter bistandslovens § 58, udgifter til boligindretning og indretning og medhjælp i kollektivboliger efter bistandslovens § 59 samt udgifter til formidlet døgnophold efter bistandslovens § 68, fordeles mellem kommune og amtskommune efter regning. Udgifternes fordeling på personer under og over 67 år sker efter modtagerens alder på bevillingstidspunktet.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1987.