Bekendtgørelse nr. 807 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om begrænsning af motorbenzins indhold af blyforbindelser og benzen

Bekendtgørelse om begrænsning af motorbenzins indhold af blyforbindelser og benzen

Dokumentdato: 2. dec. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter motorbenzin, der indføres, fremstilles eller omsættes med henblik på anvendelse som brændstof for motordrevne køretøjer her i landet. KVALITETSKRAV TIL MOTORBENZIN

§ 2.§-link ↗

Motorbenzin, der betegnes som BLYFRI BENZIN, må ikke være tilsat bly, og indholdet af blyforbindelser, betegnet som bly, må ikke overstige 0,013 g/l.

Stk. 2. Benzenindholdet i blyfri benzin må ikke overstige 5,0 vol. pct.

Stk. 3. Såfremt der sælges blyfri benzin fra en benzinstation skal mindst en kvalitet være specificeret ved et oktantal på minimum 95,0 RON (research-oktantal) og 85,0 MON (motoroktantal).

§ 3.§-link ↗

Motorbenzin, der ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, betegnes BLYHOLDIG BENZIN og må højst have et indhold af blyforbindelser, beregnet som bly, på 0,15 g/l.

Stk. 2. Benzenindholdet i blyholdig benzin må ikke overstige 5,0 vol. pct.

Stk. 3. Miljøstyrelsen kan tillade at reglerne i stk. 1 midlertidigt fraviges, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre landet en rimelig forsyning af motorbenzin, eller hvis andre særlige grunde taler herfor.

Stk. 4. Miljøstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4.§-link ↗

Der må ikke med henblik på opfyldelse af kravene i denne bekendtgørelse tilsættes blyfri benzin stoffer, som kan have skadelig virkning på emissionsbegrænsende udstyr, eller føre til en væsentlig forøgelse af forureningen fra motorkøretøjers udstødningsgas. ANLÆG FOR MOTORBENZIN

§ 6.§-link ↗

Benzinstandere, hvorfra der sælges BLYHOLDIG BENZIN, skal være tydeligt mærket: »Benzinen er tilsat blyforbindelser«.

Stk. 2. Benzinstandere, hvorfra der sælges blyholdig benzin skal have en betjeningspistol med et mundstykke, hvis yderdiameter er mindst 23,6 mm. TILSYN OG KONTROL

§ 7.§-link ↗

Miljøstyrelsen påser, at reglerne i §§ 1-6 overholdes.

§ 8.§-link ↗

Den, der indfører eller fremstiller motorbenzin med henblik på anvendelse her i landet, skal på forlangende af Miljøstyrelsen skriftligt give oplysninger om blyindholdet og benzenindholdet i bestemte lagre eller leverancer angivet i overensstemmelse med de i bilaget til denne bekendtgørelse anførte målemetoder. Miljøstyrelsen kan bemyndige andre til at indhente sådanne oplysninger.

§ 9.§-link ↗

Miljøstyrelsen er berettiget til at udtage prøver hos importører, producenter og forhandlere af motorbenzin. Miljøstyrelsen kan bemyndige andre til at udtage sådanne prøver.

Stk. 2. Analyser af de udtagne prøver skal foretages i overensstemmelse med de i bilaget angivne målemetoder. STRAF

§ 10.§-link ↗

Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der: 1) indfører, fremstiller eller sælger motorbenzin i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, 2) undlader at meddele oplysninger efter § 8, 3) undlader at give Miljøstyrelsen eller personer, der er bemyndiget hertil, adgang til prøveudtagning efter § 9, stk. 1.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. IKRAFTTRÆDELSE

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 1986, dog træder § 3, stk. 2, og § 5, stk. 3, først i kraft 1. oktober 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 397 af 10. august 1983 om begrænsning af motorbenzins indhold af blyforbindelser.