§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter skydning med blyhagl. Ved blyhagl forstås hagl af bly eller hagl, hvori bly eller legeringer heraf indgår som bestanddel.
§ 2.§-link ↗
Anvendelse af blyhagl ved jagt i de områder, som er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, er forbudt.
Stk. 2. Anvendelse af blyhagl ved jagt i opdrætsdamme og udsætningsdamme for gråænder er forbudt.
Stk. 3. Jagt med blyhagl, der indebærer nedfald af hagl på de i stk. 1 og 2 nævnte områder, er tillige forbudt.
Stk. 4. Anvendelse af blyhagl ved jagt i skovarealer indenfor de i stk. 1 nævnte områder er tilladt frem til 1. august 1990. Ved skovarealer forstås arealer på 3 ha eller mere, der er bevokset med vedplanter, som på stedet er i stand til at udvikle sig til højstammet skov (over 6 m). Til disse vedplanter henregnes også flerstammet bjergfyr.
§ 3.§-link ↗
Ved skydebaner forstås i denne bekendtgørelse arealer, hvor der regelmæssigt udøves flygtskydning mod lerduer.
Stk. 2. Haglnedfald i forbindelse med flugtskydning fastlægges som et cirkeludsnit med centrum i standpladsen og med en radius på 250 m. Cirkeludsnittet afgrænses af radier i skudretningen og med centrum i standpladsen.
§ 4.§-link ↗
Flugtskydning med blyhagl er forbudt fra skydebaner med haglnedfald over:
§ 5.§-link ↗
Når haglnedfaldet i forbindelse med flugtskydning finder sted over mindre, velafgrænsede vådområder, som er uden betydning for rastende og fouragerende andefugle, og når særlige omstændigheder gør, at der ikke er risiko for blyhaglforgiftning af andefugle, kan der meddeles dispensation fra bestemmelserne i § 4, nr. 1. I dispensationerne kan fastsættes nærmere vilkår for banernes drift.
Stk. 2. For skydebaner, der var i drift den 15. januar 1986, kan der endvidere meddeles dispensation fra bestemmelserne i § 4, nr. 2 og 3.
Stk. 3. For skydebaner, der er etableret efter den 15. januar 1986, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne i § 4, nr. 2 og 3.
Stk. 4. I dispensationer, der meddeles efter stk. 2 og 3, kan der fastsættes nærmere vilkår for banernes drift. Der kan stilles krav om undersøgelse af de forureningsmæssige forhold, krav til banens anlæg, herunder beplantning og befæstelse af nedslagsområdet, og krav om retablering til eller forbud mod jordbrugsmæssig anvendelse efter banens nedlæggelse. Dispensationerne kan gøres tidsbegrænsede.
§ 6.§-link ↗
Tilsyn og kontrol med overholdelse af bestemmelserne i §§ 4 og 5 varetages af kommunalbestyrelsen.
§ 7.§-link ↗
Afgørelserne om dispensation efter § 5 træffes af amtsrådet, i hovedstadsområdet af Hovedstadsrådet. Afgørelserne meddeles skriftligt efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10.
Stk. 2. Amtsrådet kan først meddele dispensation, når nødvendige tilladelser efter anden lovgivning er indhentet.
§ 8.§-link ↗
Amtsrådets eller Hovedstadsrådets afgørelse efter § 5, samt evt. påbud eller forbud meddelt af kommunalbestyrelsen i forbindelse med varetagelse af forpligtelserne efter § 6, kan påklages til miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og fremsendes herefter til miljøstyrelsen, ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 9.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelser af § 2, stk. 1, 2 og 3 og § 4 samt overtrædelser af vilkår i dispensationer, der er meddelt efter § 5, stk. 1 og 4, med bøde.
§ 10.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1986.
Stk. 2. Samtidig med ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse ophæves bekendtgørelse nr. 653 af 24. december 1985.