§ 1.§-link ↗
Undervisningsministeren har den 6. oktober 1986 godkendt frikommuneregulativ nr. 3 for Nordjyllands amtskommune om erstatning af skoleråd ved gymnasieskolen med et skole-hjem samråd.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Nordjyllands amtskommune: § 41 og § 42, stk. 1, 2, 4, 5, 6, 8 og 9 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986.
§ 3.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. november 1986. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1989.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 9, stk. 3.