§ 1.§-link ↗
På positionen 55 grader 29,53'N - 12 grader 30,17'Ø og i et område med radius 500 m omkring denne position må der ikke foretages dykning, opankring, råstofindvinding eller ændring af bundforholdene. Området fremgår af kortbilaget.
§ 2.§-link ↗
Fredningsstyrelsen kan meddele dispensation på nærmere angivne vilkår fra bestemmelserne i § 1.
Stk. 2. Fredningsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 er endelige.
§ 3.§-link ↗
Overtrædelser af bestemmelserne i § 1 og af vilkår meddelt efter § 2 straffes, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 2, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 6.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. august 1986.