Bekendtgørelse nr. 100 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

Bekendtgørelse om keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler

Dokumentdato: 19. feb. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer, der er bestemt til at bringes i berøring med levnedsmidler eller må antages at kunne finde anvendelse i forbindelse med levnedsmidler. (* 1)

§ 2.§-link ↗

Det er forbudt at sælge genstande, som er omfattet af bekendtgørelsen, hvis de afgiver mere bly eller cadmium end angivet i bilag I. Ved bestemmelse af afgivelse af bly eller cadmium anvendes den i bilag II anførte analysemetode.

Stk. 2. Afgiver en genstand omfattet af bekendtgørelsen bly eller cadmium i mængder, som overskrider de i bilag I fastsatte grænser, men dog ikke med mere end 50 pct., kan partiet lovligt sælges, såfremt analyser efter den i bilag II anførte analysemetode af mindst tre andre genstande af samme form og dimensioner og med samme dekorationer og glasurer viser, at mængderne af afgivet bly eller cadmium fra disse genstande ikke i gennemsnit overskrider de i bilag I fastsatte grænser, og ingen af disse genstande overskrider disse grænser med mere end 50 pct.

§ 3.§-link ↗

Genstande, der er omfattet af § 1, og som fremstilles her i landet, eller indføres her til landet skal ved prægning eller på anden måde være forsynet med et mærke, der muliggør utvetydig identifikation af den virksomhed, der har fremstillet varen.

Stk. 2. Keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer, der er bestemt til anvendelse som prydgenstande, men som på grund af deres udformning må antages at kunne finde anvendelse i forbindelse med levnedsmidler, og som afgiver bly eller cadmium i mængder, der overskrider de i bilag I fastsatte grænser, skal på et iøjnefaldende sted på genstanden være mærket med en etiket påtrykt ordene »Afgiver bly/cadmium. Bør ikke anvendes til mad eller drikkevarer«.

§ 4.§-link ↗

Den, der her i landet fremstiller eller importerer genstande, som er omfattet af bekendtgørelsen, skal indsende anmeldelse herom til levnedsmiddelstyrelsen.

§ 5.§-link ↗

Levnedsmiddelstyrelsen kan foretage ændringer i bilagene.

Stk. 2. Levnedsmiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier og træffe bestemmelser om gennemførelse af kontrollen med overholdelse af denne bekendtgørelse, herunder om prøveudtagning.

§ 6.§-link ↗

Tilsynet med, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes, påhviler kommunalbestyrelsen, der kan lade tilsynet udøve gennem vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.

§ 7.§-link ↗

Tilsynsmyndighederne kan pålægge den, der fremstiller, importerer eller sælger genstande, som er omfattet af bekendtgørelsen, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for tilsynets eller kontrollens gennemførelse. Tilsynsmyndigheden kan endvidere pålægge den pågældende at afgive prøver uden vederlag, samt at emballere og forsende prøver efter tilsynsmyndighedernes nærmere bestemmelser og afholde udgifterne derved.

§ 8.§-link ↗

Tilsynsmyndighederne kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav, skal beslaglægges eller tilintetgøres. Tilsynsmyndighedens afgørelser kan påklages til levnedsmiddelstyrelsen, hvis afgørelser er endelige.

§ 9.§-link ↗

Levnedsmiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra §§ 2, 3 og 4 i denne bekendtgørelse. Levnedsmiddelstyrelsens afgørelser er endelige.

Stk. 2. Miljøministeren kan dog tillade, at levnedsmiddelstyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse påklages til ministeren, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

§ 10.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse eller af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsens bestemmelser straffes med bøde i henhold til § 63, stk. 3 og 4, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 450 af 11. oktober 1972 om keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer til anvendelse i forbindelse med levnedsmidler.