Bekendtgørelse nr. 96 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om apotekernes varelageropgørelse

Bekendtgørelse om apotekernes varelageropgørelse

Dokumentdato: 5. mar. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Detaljeret varelageropgørelse skal foretages en gang årligt. Herudover skal der foretages varelageropgørelse ved en apotekers død (jfr. § 4, stk. 2, i sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 14. november 1985 om indretning og drift af apoteker og sygehusapoteker m.v.), ved indehaverskifte, ved indsættelse af bestyrer (jfr. § 31, stk. 3, og § 32, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed) samt ved bestyrerskift, såfremt en af parterne forlanger det.

§ 2.§-link ↗

I varelageropgørelsen skal medtages værdien af lagrene på såvel apotek som apoteksfilial og apoteksudsalg samt værdien af eventuelle konsignationslagre i håndkøbsudsalg. Kun værdien af kurante varer må medtages.

§ 3.§-link ↗

Apotekets varelagerværdi beregnes efter de i stk. 2-8 fastsatte principper. Varelagerværdien skal opgøres ekskl. moms. I de tilfælde, hvor det angives, at værdien ansættes udfra apoteksudsalgsprisen, regnes der udfra apoteksudsalgsprisen inkl. moms.

Stk. 2. Lægemidler i salgsfærdige pakninger:

§ 4.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade enkelte apoteker at fravige de i paragrafferne 1-3 fastsatte regler i nærmere bestemt omfang.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1986.

Stk. 2. Fra samme tidspunkt bortfalder sundhedsstyrelsens cirkulære af 12. oktober 1979 til landets apoteker om regler for varelageropgørelse.

Stk. 3. Varelageropgørelser, der foretages efter 15. marts 1986, men som lægges til grund ved ansættelsen af et apoteks vareforbrug i regnskabsåret 1985, skal dog ske efter reglerne i sundhedsstyrelsens cirkulære af 12. oktober 1979.