Bekendtgørelse nr. 562 · 1985

Historisk

Bekendtgørelse om arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser

Bekendtgørelse om arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser

Dokumentdato: 16. dec. 1985Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Område

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter alt erhvervsmæssig arbejde for en arbejdsgiver, hvor der efter en vurdering kan være risiko for påvirkning af metallisk bly og dettes ionforbindelser, jfr. dog lov om arbejdsmiljø §§ 2 og 3. §§ 11 og 15 gælder dog også for arbejdsgivere uden ansatte.

Kapitel 2 · Kontrol med arbejdsmiljøet

§ 2.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal hver 3. måned foretage kontrol af luftens indhold af blypartikler.

Stk. 2. Planlægning af luftmålinger samt udpegning af målesteder m.v. skal ske i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation.

Stk. 3. Hvis 2 på hinanden følgende målinger i henhold til stk. 1 viser måleresultater på under 75 microgram Pb/m3, eller hvis målinger af koncentrationen af bly i blod viser værdier under 40 microgram Pb/100 ml blod, skal der herefter kun foretages een kontrolmåling årligt, forudsat at arbejdsforholdene er uændrede.

Stk. 4. Hvis 2 på hinanden følgende målinger i henhold til stk. 1 viser måleresultater på under 50 microgram Pb/m3, skal der ikke foretages regelmæssig kontrol af luftens indhold af blypartikler, forudsat at arbejdsforholdene er uændrede.

§ 3.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal halvårligt foretage kontrol af koncentrationen af blyindholdet i blodet hos den ansatte.

Stk. 2. Hvis den enkeltes blodblyniveau ved to på hinanden følgende kontrolundersøgelser ligger under 40 microgram Pb/100 ml blod, skal der herefter kun udtages blodprøve een gang årligt, forudsat at den ansattes arbejdsforhold er uændrede.

Stk. 3. Er blodblykoncentrationen ved to på hinanden følgende kontrolundersøgelser under 25 microgram Pb/100 ml blod, skal der ikke foretages regelmæssig kontrol af den ansattes blodblyniveau, forudsat at den ansattes arbejdsforhold er uændrede.

§ 4.§-link ↗

Arbejdstilsynet kan påbyde yderligere målinger af bly i luft og blod end fastsat i §§ 2 og 3.

§ 5.§-link ↗

Måling af bly i luft og udtagning af blodprøver i henhold til bestemmelserne i dette kapitel skal foretages af personer med den fornødne uddannelse og efter de i bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse anførte retningslinier.

Stk. 2. Udtagning af prøver og analyser skal foregå på en måde, der kan accepteres af arbejdstilsynet.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan kræve blodprøveresultaterne udleveret af en bedriftssundhedstjeneste, når denne har forestået prøveudtagningerne.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sende analyseresultaterne med oplysninger om arbejdsforholdene til den stedlige arbejdstilsynskreds. I tilfælde af overskridelse af grænseværdien i § 11, skal der yderligere oplyses om de foranstaltninger, der er truffet. Direktøren for arbejdstilsynet kan fastsætte nærmere retningslinier.

§ 6.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal udlevere kopi af prøveresultater, målerapporter m.v. til sikkerhedsorganisationen og skal i samarbejde med sikkerhedsorganisationen vurdere resultaterne.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal efter anmodning gøre den ansatte bekendt med resultaterne af pågældendes blodprøver.

§ 7.§-link ↗

Udtages blodprøverne ved en bedriftssundhedstjeneste, kan resultaterne af prøverne overlades til arbejdsgiveren og til virksomhedens sikkerhedsorganisation.

§ 8.§-link ↗

Arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen samt øvrige med kendskab til resultaterne af blodprøverne må ikke overlade disse til uvedkommende i og uden for virksomheden, medmindre den ansatte samtykker heri.

Kapitel 3 · Helbredsundersøgelser

§ 9.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte før ansættelsen eller senest 15 dage herefter får udtaget en blodprøve til konstatering af blodets indhold af bly. Bestemmelserne om måling af bly i blod i kapitel 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis resultatet af den i stk. 1 nævnte måling af blykoncentrationen i blodet er højere end 50 microgram Pb/100 ml blod, eller hvis en måling af luftens indhold af bly ved den ansattes arbejdssted er højere end 75 microgram Pb/m3, skal arbejdsgiveren sørge for, at den ansatte straks helbredsundersøges. Undersøgelsen kan omfatte de i bilag 3 opførte punkter.

Stk. 3. Tilsvarende helbredsundersøgelse skal gennemføres mindst en gang om året, såfremt målinger foretaget i henhold til bekendtgørelsens kapitel 2 viser resultater over en af de i stk. 2 nævnte værdier. Undersøgelserne bortfalder, når to på hinanden følgende målinger begge viser resultater under disse værdier.

Stk. 4. Hvis resultatet af en måling af blykoncentrationen i blodet i henhold til kapitel 2 er højere end 60 microgram Pb/100 ml blod, skal arbejdsgiveren sørge for, at der straks foretages en helbredsundersøgelse i overensstemmelse med retningslinierne i bekendtgørelsens bilag 3. Undersøgelsen gentages med mellemrum, fastsat efter lægeligt skøn, indtil to på hinanden følgende målinger viser, at blyindholdet i blodet er mindre end 60 microgram Pb/100 ml blod.

Stk. 5. Arbejdstilsynet kan foretage eller kræve foretaget helbredsundersøgelser, ud over de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte, af de ansatte til konstatering af, om deres arbejde medfører farer for deres sundhed.

Stk. 6. Arbejdsgiveren skal meddele den læge, der foretager helbredsundersøgelsen, alle nødvendige oplysninger til brug for undersøgelsen.

Stk. 7. Lægen skal sende sin erklæring om resultaterne af undersøgelsen til den stedlige arbejdstilsynskreds og skal orientere den undersøgte om resultatet.

Stk. 8. Resultatet af undersøgelserne må ikke overlades til arbejdsgiveren af lægen.

Stk. 9. Udgifterne ved den nævnte helbredsundersøgelse påhviler arbejdsgiveren.

Stk. 10. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægter for de ansatte. Undersøgelserne skal normalt foregå i arbejdstiden.

Kapitel 4 · Unge

§ 10.§-link ↗

Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved arbejde, hvor de kan udsættes for blypåvirkninger.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke arbejde, der indgår som et nødvendigt led i de unges lærlingeuddannelse eller tilsvarende uddannelse, samt arbejde i faget efter uddannelsens afslutning.

Kapitel 5 · Foranstaltninger

§ 11.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal træffe effektive foranstaltninger for at forhindre udvikling af blystøv og blydampe, der kan medføre fare for de beskæftigedes sikkerhed og sundhed. Det skal herunder sikres:

Kapitel 6 · Særligt arbejdstøj

§ 12.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der anvendes særligt arbejdstøj, afpasset efter arbejdets art, når en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

Kapitel 7 · Særlige sundhedsforanstaltninger

§ 13.§-link ↗

Der må ikke ryges eller indtages mad eller drikkevarer i lokaler, hvor der arbejdes med metallisk bly eller blyforbindelser.

Stk. 2. Der må ikke opbevares tobaksvarer, spiselige ting og drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly eller blyforbindelser.

Kapitel 8 · Særlige velfærdsforanstaltninger

§ 14.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal indrette spiserum i forbindelse med faste arbejdssteder, hvor de ansatte kan spise og drikke uden risiko for at optage bly. Opbevaring af produktionsmaterialer må ikke finde sted i disse områder.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal indrette baderum med håndvask og brusebad med varmt og koldt vand i forbindelse med faste arbejdssteder. Mænd og kvinder skal kunne bade hver for sig.

Stk. 3. Til ansatte, der skal anvende særligt arbejdstøj, jfr. § 12, stk. 1, skal arbejdsgiveren indrette 2 adskilte omklædningsrum med garderobeskabe, et til gangtøj m.v. og et til arbejdstøj. Disse skal være placeret således, at færdsel imellem dem kun kan ske gennem baderummet.

Stk. 4. De ansatte er forpligtet til før spisepauser og ved arbejdstids ophør at benytte de indrettede baderum.

Kapitel 9 · Rengøring

§ 15.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal sørge for, at

Kapitel 10 · Oplysningspligt

§ 16.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal ved ansættelsen give den ansatte såvel skriftlig som mundtlig information om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at arbejde med bly og dettes ionforbindelser, herunder den potentielle fare for fostre og diende spædbørn. Den ansatte skal oplyses om, at ure, smykker og lign. ikke bør bæres under arbejdet. Den ansatte skal endvidere instrueres omhyggeligt i, hvorledes arbejdet kan udføres på farefri måde, herunder reglerne i § 11, § 12, § 13, § 14, stk. 4, og § 15.

Kapitel 11 · Dispensationsadgang

§ 17.§-link ↗

Direktøren for arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.

Kapitel 12 · Klageadgang

§ 18.§-link ↗

Tilsynskredsenes afgørelse kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Kapitel 13 · Straf

§ 19.§-link ↗

Med bøde eller hæfte straffes den, der

Kapitel 14 · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 20.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986.