Bekendtgørelse nr. 393 · 1985

Historisk

Bekendtgørelse om anmeldelser m.v. for andelskasser til tilsynet med banker og sparekasser m.v.

Bekendtgørelse om anmeldelser m.v. for andelskasser til tilsynet med banker og sparekasser m.v.

Dokumentdato: 27. aug. 1985Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Alle anmeldelser til tilsynet med banker og sparekasser (tilsynet) skal ske ved benyttelse af de af tilsynet foreskrevne blanketter.

§ 2.§-link ↗

Anmeldelse af en andelskasse skal i det mindste angive: 1) andelskassens navn og eventuelle binavne samt adresse, herunder eventuel særskilt postadresse; 2) andelskassens første regnskabsperiode; 3) andelskapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt; 4) fulde navn, stilling og bopæl for andelskassens stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, prokurister, revisorer og eventuelle suppleanter for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.

Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge: 1) andelskassens vedtægter og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller i en af bestyrelsen bekræftet kopi; 2) bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol; 3) bevis for at bestyrelsesmedlemmer og direktører samt deres eventuelle suppleanter opfylder betingelserne i § 16, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., samt bevis for at revisorer og deres eventuelle suppleanter opfylder betingelserne i § 83 i aktieselskabsloven, jfr. § 36, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v.; 4) bevis for at andelskapitalen er indbetalt til andelskassen.

§ 3.§-link ↗

Ændres en andelskasses vedtægter, eller ændres et forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse af ændringen indsendes til tilsynet inden en måned.

Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal der til tilsynet indsendes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.

§ 4.§-link ↗

Anmeldelserne skal være underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer. Underskrifterne skal bekræftes af en advokat eller 2 vitterlighedsvidner.

Stk. 2. Dokumenterne skal være affattet på dansk.

§ 5.§-link ↗

§§ 1-4 finder tilsvarende anvendelse på anmeldelse af en sammenslutning af andelskasser. Dette gælder dog ikke § 2, stk. 2, nr. 4.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om hvilke andelskasser, der er medlemmer af sammenslutningen.

Stk. 3. Ved optagelse af en ny andelskasse i sammenslutningen skal sammenslutningen give meddelelse herom til tilsynet inden en måned. II. Registrering og offentliggørelse

§ 6.§-link ↗

Oplysninger om et anmeldt forhold optages i registeret (registreres), hvis det anmeldte ikke er i strid med lov om banker og sparekasser m.v. eller med bestemmelser, som er fastsat i medfør af denne, eller med vedtægterne.

Stk. 2. Indeholder en anmeldelsesblanket ændringer i flere anmeldte forhold, kan registrering ske særskilt for hvert forhold.

Stk. 3. Anmeldelse af en andelskasse eller en sammenslutning af andelskasser kan først registreres, efter at vedtægterne er stadfæstet, og tilladelse er givet til virksomhedens udøvelse.

Stk. 4. Registrering af vedtægtsændringer kan først finde sted, efter at tilsynet har stadfæstet ændringerne.

§ 7.§-link ↗

Registeret over andelskasser føres efter tilsynets bestemmelse. Enhver andelskasse eller sammenslutning får et registernummer.

§ 8.§-link ↗

Registreringer skal bekendtgøres i Statstidende. III. Offentlighed m.v.

§ 9.§-link ↗

Dokumenter, der beror i tilsynets register over andelskasser, er offentligt tilgængelige. Dette gælder dog ikke attester om personlige forhold.

Stk. 2. Dokumenter, der er offentligt tilgængelige, kan gennemses på tilsynets kontor.

Stk. 3. Udskrifter af registerets oplysninger samt fotokopier af de dokumenter, der er offentligt tilgængelige, kan fås i tilsynet mod betaling af det fastsatte gebyr.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.