§ 1.§-link ↗
Elektricitetsrådet fastsætter bestemmelser om 1) udførelse og drift af stærkstrømsanlæg, 2) udførelse og drift af andre anlæg i farlig nærhed af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg, og 3) konstruktion, prøvning og benyttelse af elektrisk materiel.
Stk. 2. Bestemmelser, der medfører betydelige samfundsmæssige omkostninger eller væsentlige forandringer i større befolkningsgruppers forhold med hensyn til udnyttelse af elektricitet, skal godkendes af ministeren for offentlige arbejder.
§ 2.§-link ↗
De i § 1 nævnte bestemmelser skal fastsættes under hensyntagen til Danmarks forpligtelser over for De europæiske Fællesskaber. Såfremt elektricitetsrådet finder det nødvendigt at gennemføre bestemmelser, der afviger fra EF-regler, skal disse bestemmelser godkendes af ministeren for offentlige arbejder.
§ 3.§-link ↗
Bestemmelser, der fastsættes efter § 1, bekendtgøres i stærkstrømsreglementet, jfr. kgl. anordning nr. 38 af 23. februar 1924, hvorefter stærkstrømsreglementets bestemmelser ikke optages i lovtidende. Stærkstrømsreglementet udgives ved elektricitetsrådets foranstaltning.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1985.