§ 1.§-link ↗
Justitsministeriet antager for hver landsretskreds et antal advokater, der kan beskikkes i sager vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden, når efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13.
Stk. 2. Advokaterne antages for 2 år ad gangen.
§ 2.§-link ↗
Advokaterne må ved arbejdet med disse sager kun efter særlig godkendelse af justitsministeriet benytte medhjælp.
Stk. 2. Sekretærbistand til renskrivning af dokumenter vil normalt blive anvist af justitsministeriet.
§ 3.§-link ↗
Advokaterne skal transportere og opbevare sagernes dokumenter efter reglerne i statsministeriets cirkulære af 14. april 1959.
Stk. 2. Justitsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1985.