Bekendtgørelse nr. 311 · 1985

Gældende

Bekendtgørelse om godkendelse af udgrøftning og dræning

Bekendtgørelse om godkendelse af udgrøftning og dræning

Dokumentdato: 26. jun. 1985Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Udgrøftning og dræning indenfor jordbrugserhvervet må ikke påbegyndes uden godkendelse efter § 3 i lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker inden for de afgrænsede områder af klasse I, II og III i den for miljøstyrelsen fra 1981 til 1983 i samarbejde med landbrugsministeriet m.fl. foretagne kortlægning af okkerpotentielle arealer i de jyske amtskommuner.

Stk. 2. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet herunder ændring, vedligeholdelse og reparation påbegyndt efter bekendtgørelsens ikrafttræden, hvorved grundvandsstanden sænkes i de i stk. 1 nævnte områder.

Stk. 3. Oplysninger om beliggenhed af de i stk. 1 nævnte områder kan fås hos amtsrådet.

§ 2.§-link ↗

Ansøgning om godkendelse indgives til amtsrådet i den amtskommune, hvor udgrøftning eller dræning agtes foretaget.

Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører vandløbsforholdene i kommunevandløb eller private vandløb, skal sagen forelægges for de berørte kommunalbestyrelser til udtalelse.

Stk. 3. Hvis ansøgningen vedrører vandløbsforholdene i flere amtskommuner, skal sagen forelægges for de berørte amtsråd til udtalelse.

Stk. 4. Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 3.§-link ↗

Amtsrådet underretter miljøstyrelsen om afgørelser truffet efter § 3, stk. 2 og § 9, stk. 2-5 i lov om okker.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1985.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 642 af 19. december 1984 om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af okkerforurening.