Bekendtgørelse nr. 692 · 1984

Historisk

Bekendtgørelse om registrering af stoffer og materialer, der anses for at være kræftfremkaldende

Bekendtgørelse om registrering af stoffer og materialer, der anses for at være kræftfremkaldende

Dokumentdato: 21. dec. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter stoffer, opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse, samt materialer, der indeholder sådanne stoffer i en mængde over 0,1 pct.

§ 2.§-link ↗

Fremstillere og importører af stoffer og materialer, nævnt i § 1, skal indsende de oplysninger, der er angivet i bilag 2. Oplysningerne skal indsendes inden den 15. august 1985.

Stk. 2. Undtaget er: 1) Stoffer og materialer, der er fremstillet eller importeret før 1. januar 1983, og som ikke længere fremstilles eller importeres, 2) stoffer og materialer, der er omfattet af anden anmeldeordning og er anmeldt og tildelt PR-nr. (At-nr.), 3) stoffer og materialer, der ikke anvendes ved erhvervsmæssigt arbejde.

§ 3.§-link ↗

Oplysningerne kan gives på særlige skemaer, der fås hos Arbejdstilsynet.

§ 4.§-link ↗

Direktøren for Arbejdstilsynet kan, når særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 5.§-link ↗

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 3. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1.

§ 6.§-link ↗

Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder § 2 eller ikke efterkommer påbud, som er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1985.