Bekendtgørelse nr. 637 · 1984

Historisk

Bekendtgørelse om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde

Dokumentdato: 29. nov. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestyrelsen kan med fondsmyndighedens samtykke beslutte at nedsætte grundkapitalen ved ændring af vedtægten. Nedsættelsesbeløbet kan kun anvendes til dækning af underskud eller til uddeling i henhold til vedtægten.

Stk. 2. Grundkapitalen kan ikke nedsættes til et beløb under det i § 9 i lov om erhvervsdrivende fonde fastsatte mindstebeløb.

Stk. 3. Bestyrelsens beslutning om kapitalnedsættelse skal anmeldes til aktieselskabs-registeret inden en måned efter fondsmyndighedens samtykke.

§ 2.§-link ↗

Anvendes nedsættelsesbeløbet til dækning af underskud, skal det samtidig anmeldes, at kapitalnedsættelsen er gennemført.

§ 3.§-link ↗

Såfremt nedsættelsesbeløbet helt eller delvist skal anvendes til uddeling i henhold til fondens vedtægt, skal fondens kreditorer ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Overregistrator afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når grundkapitalen samtidig forhøjes ved nye indskud med et beløb, der mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

Stk. 3. Anmeldelse om at grundkapitalen er nedsat og uddelt skal indgives inden et år efter bestyrelsens beslutning.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 3, og § 3, stk. 3, straffes med bøde.

Kapitel 2 · Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1985.