Bekendtgørelse nr. 541 · 1984

Historisk

Bekendtgørelse om beregning af nettoboligudgiften efter § 57 i lov om sanering og § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring

Bekendtgørelse om beregning af nettoboligudgiften efter § 57 i lov om sanering og § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring

Dokumentdato: 25. okt. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved afgørelse af, om en husstand, hvis andelsbolig eller ejerbolig forbedres som følge af en saneringsplan vedtaget før 1. juli 1983, har ret til erstatningsbolig i medfør af saneringslovens § 57, beregnes forhøjelsen af nettoboligudgiften for andelshavere og ejere efter reglerne i §§ 2-3.

§ 2.§-link ↗

Forhøjelsen af nettoboligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger beregnes som summen af: 1) Faktiske forhøjelser af boligafgiften som følge af forbedringer, der er gennemført inden for de sidste 3 år før saneringsarbejdernes påbegyndelse. 2) 7 pct. af ombygningsudgiften ved saneringsforanstaltningerne med fradrag af den del heraf, hvortil der kan ydes tabserstatning, jfr. saneringslovens § 21, stk. 4. 3) Forøgelser eller reduktioner af drifts- og vedligeholdelsesudgifter, der efter kommunalstyrelsens skøn er knyttet til saneringsarbejderne.

§ 3.§-link ↗

Forhøjelsen af nettoboligudgiften for ejere af ejerboliger beregnes som summen af: 1) 50 pct. af de årlige udgifter til rente og afdrag på lån, der efter kommunalbestyrelsens skøn er anvendt til forbedringer, der er gennemført inden for de sidste 3 år før saneringsarbejdernes påbegyndelse. 2) 4 pct. af ombygningsudgiften ved saneringsforanstaltningerne med fradrag af den del heraf, hvortil der kan ydes tabserstatning, jfr. saneringslovens § 21, stk. 4. 3) Forøgelser eller reduktioner af drifts- og vedligeholdelsesudgifter, der efter kommunalbestyrelsens skøn er knyttet til saneringsarbejderne.

§ 4.§-link ↗

Ved afgørelse af, om en husstand, hvis andelsbolig eller ejerbolig forbedres som følge af enten en saneringsplan vedtaget den 1. juli 1983 eller senere eller en beslutning i medfør af byfornyelsesloven, har ret til erstatningsbolig i medfør af saneringslovens § 57 eller byfornyelseslovens § 38, beregnes forhøjelsen af nettoboligudgiften for andelshavere og ejere efter reglerne i §§ 5-6.

§ 5.§-link ↗

Forhøjelsen af nettoboligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger beregnes som summen af: 1) Faktiske forhøjelser af boligafgiften som følge af forbedringer, der er gennemført inden for de sidste 3 år før sanerings- eller byfornyelsesarbejdernes påbegyndelse. 2) 5 pct. af ombygningsudgifterne ved sanerings- eller byfornyelsesforanstaltningerne med fradrag af den del heraf, hvortil der kan ydes afdragsbidrag, jfr. saneringslovens § 52 a og byfornyelseslovens § 62, stk. 2. 3) Forøgelser eller reduktioner af drifts- og vedligeholdelsesudgifter, der efter kommunalbestyrelsens skøn er knyttet til sanerings- eller byfornyelsesarbejderne.

§ 6.§-link ↗

Forhøjelsen af nettoboligudgiften for ejere af ejerboliger beregnes som summen af: 1) 50 pct. af de årlige udgifter til renter og afdrag på lån, der efter kommunalbestyrelsens skøn er anvendt til forbedringer, der er gennemført inden for de sidste 3 år før sanerings- eller byfornyelsesarbejdernes påbegyndelse. 2) 5 pct. af ombygningsudgifterne ved sanerings- eller byfornyelsesforanstaltningerne med fradrag af den del heraf, hvortil der kan ydes tabserstatning, jfr. saneringslovens § 52 a og byfornyelseslovens § 62, stk. 3. 3) Forøgelser eller reduktioner af drifts- og vedligeholdelsesudgifter, der efter kommunalbestyrelsens skøn er knyttet til sanerings- eller byfornyelsesarbejderne.

§ 7.§-link ↗

Såfremt særlige forhold er til stede, herunder når boligen delvis anvendes til rhvervsformål, kan kommunalbestyrelsen uanset reglerne i §§ 2-6 beregne forhøjelsen af nettoboligudgiften efter et skøn.

§ 8.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om erstatningsbolig skal fremsættes på en særlig blanket.

Stk. 2. Det påhviler den husstand, der ansøger om erstatningsbolig, at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af forhøjelsen af nettoboligudgiften.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 182 af 11. maj 1983 om beregning af nettoboligudgiften efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring.