Bekendtgørelse nr. 383 · 1984

Gældende

Bekendtgørelse om fredning af søterritoriet ud for Øleåens og Læsåens udmundinger på Bornholm

Bekendtgørelse om fredning af søterritoriet ud for Øleåens og Læsåens udmundinger på Bornholm

Dokumentdato: 17. jul. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fredningens formål er at bevare nogle kendte lokaliteter med forekomst af kalkkonkretioner med »bornholmske diamanter«. Afgrænsning

§ 2.§-link ↗

Fredningen omfatter arealer ud for Øleåens og Læsåens udmundinger i Østersøen. Arealerne udgør et 300 m bredt område langs med kysten og afgrænses mod øst og vest af en båkerlinie. Områderne fremgår af kortbilagene. Fredningsbestemmelser

§ 3.§-link ↗

I det fredede område må der ikke 1) ske dumpning af stoffer eller materialer, herunder dumpning af havbundsmaterialer (klapning), 2) opfiskes kalkkonkretioner (kalkboller), 3) dykkes med anvendelse af udstyr, herunder snorkeldykning, 4) ske boring eller sprængning i havbunden, 5) indvindes råstoffer. Anlægsarbejder

§ 4.§-link ↗

Følgende arbejder kræver som hidtil efter lovgivningens almindelige regler tilladelse fra ministeriet for offentlige arbejder: 1) terrænændringer ved afgravning, opfyldning eller uddybning, 2) opførelse af bygningsværker eller lignende samt etablering af dæmninger, havne eller andre faste anlæg.

Stk. 2. Tilladelse til de i stk. 1 nævnte arbejder meddeles efter forudgående forhandling med fredningsstyrelsen. Tilsyn

§ 5.§-link ↗

Fredningsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens § 3, samt med overholdelse af vilkår meddelt efter § 6. Undtagelser

§ 6.§-link ↗

Fredningsstyrelsen kan meddele tilladelse til mindre betydende fravigelser fra bestemmelserne i § 3, herunder til videnskabelige undersøgelser på det fredede område samt til de foranstaltninger, som er nødvendige herfor. Straf og ikrafttræden

§ 7.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3 samt vilkår meddelt efter § 6, straffes jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 2, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 3.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 1984.