Bekendtgørelse nr. 331 · 1984

Gældende

Bekendtgørelse om indbetaling af pensionsbidrag for medlemmer af apotekervæsenets pensionsordning for 2. halvår af 1984

Bekendtgørelse om indbetaling af pensionsbidrag for medlemmer af apotekervæsenets pensionsordning for 2. halvår af 1984

Dokumentdato: 25. jun. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den institution eller organisation, der har ansat en person, der er omfattet af § 55, stk. 1, nr. 2 og 3 i lov om apotekervæsenet, indbetaler med virkning fra 1. juli 1984 et månedligt pensionsbidrag til apotekerfonden. For ansatte ved statslige institutioner afholdes bidraget over § 26 Pensionsvæsenet.

Stk. 2. Bidraget udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn på anciennitetstrin 12 efter overenskomsten mellem finansministeriet og Dansk Farmaceutforening.

Stk. 3. For deltidsbeskæftigede nedsættes bidraget forholdsmæssigt.

§ 2.§-link ↗

Apotekere indbetaler for 2. halvår af 1984 til apotekerfonden et pensionsbidrag, der udgør 1,0 pct. af apotekets nettoomsætning i kalenderåret 1983 efter fradrag af salg til andre apoteker og af salg af lægemidler med særlig lav avance.

§ 3.§-link ↗

De bidrag, der er nævnt i § 1, skal være indbetalt til apotekerfonden senest den 10. i den følgende måned. For det bidrag, der skal afholdes for ansatte ved statslige institutioner, afregnes over § 26 Pensionsvæsenet een gang årligt.

Stk. 2. De bidrag, der er nævnt i § 2, skal for juli kvartal være indbetalt til apotekerfonden senest den 10. oktober, og bidrag for oktober kvartal skal være indbetalt senest den 10. januar 1985.

Stk. 3. Ved indehaverskift i løbet af 2. halvår af 1984 påhviler det den fratrædende apoteker at indbetale pensionsbidraget for den forløbne del af perioden.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1984.