Bekendtgørelse nr. 25 · 1984

Historisk

Bekendtgørelse om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag

Bekendtgørelse om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag

Dokumentdato: 27. jan. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den, mod hvem strafansvar eventuelt vil blive gjort gældende, skal vejledes om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, når sagen kan medføre strafansvar for overtrædelse af: 1) skattekontrolloven, 2) kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4, jfr. tillige stk. 2, eller § 75, 3) sømandsskattelovens § 23, nr. 1 eller nr. 4, jfr. tillige stk. 2 og 3, eller § 23a, eller 4) forbrugsafgiftslovgivningen.

Stk. 2. Vejledning kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre forelæg af en bøde på ikke over 1.000 kr.

§ 2.§-link ↗

I sager om overtrædelse af skattekontrolloven gives vejledningen af den skattemyndighed, der kan behandle spørgsmål om strafansvar (statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende skattedirektorater). Vejledningen gives i forbindelse med påbegyndelsen af de pågældende myndigheders forhandling med skatteyderen vedrørende spørgsmålet om strafansvar.

§ 3.§-link ↗

I sager om overtrædelse af de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte bestemmelser i kildeskatteloven gives vejledningen af statsskattedirektoratet. Vejledningen gives efter sagens modtagelse i statsskattedirektoratet og forud for udfærdigelse af bødeforelæg.

§ 4.§-link ↗

I sager om overtrædelse af de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte bestemmelser i sømandsskatteloven gives vejledningen af sømandsskattekontoret. Vejledningen gives efter sagens modtagelse i sømandsskattekontoret og forud for udfærdigelse af bødeforelæg.

§ 5.§-link ↗

I sager om overtrædelse af forbrugsafgiftslovgivningen gives vejledningen af distriktstoldkamrene. Vejledningen gives i forbindelse med, at distriktstoldkamrene tilsender den pågældende genpart af toldrapporten.

§ 6.§-link ↗

Vejledningen gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser. Det skal af sagen fremgå, at den pågældende har modtaget behørig vejledning.

Stk. 2. Vejledningen skal indeholde oplysning om, at den pågældende, såfremt denne findes skyldig, har pligt til at erstatte det offentlige sagens omkostninger.

§ 7.§-link ↗

Fremsættes der begæring om forsvarerbeskikkelse, kan forhandlingen kun påbegyndes eller fortsættes uden forsvarerens tilstedeværelse, såfremt den pågældende udtrykkeligt samtykker heri. Det skal i givet fald fremgå af sagen, at samtykke er givet.

§ 8.§-link ↗

Fremsættes der begæring om forsvarerbeskikkelse, skal den myndighed, som vejledningspligten påhviler, drage omsorg for, at begæringen indbringes for retten.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1984 og gælder i alle sager, hvor bødeforelæg ikke er udsendt inden bekendtgørelsens ikrafttræden.