Bekendtgørelse nr. 557 · 1983

Historisk

Bekendtgørelse om almenhedens færdsel og ophold på samt badning fra strandbredder

Bekendtgørelse om almenhedens færdsel og ophold på samt badning fra strandbredder

Dokumentdato: 19. nov. 1983Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 2.§-link ↗

Færdsel er kun tilladt til fods. Det skal dog være tilladt at trække cykler, barnevogne, kørestole o.lign.

Stk. 2. Det er således ikke tilladt - at cykle eller benytte - herunder trække - motordrevne køretøjer, - at benytte vinddrevne køretøjer, - at ride eller færdes på anden måde med heste.

§ 3.§-link ↗

Kortvarigt ophold og badning er tilladt.

Stk. 2. På private ejendomme må ophold og badning ikke finde sted inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger.

§ 4.§-link ↗

Både må ikke anbringes på strandbredden.

Stk. 2. På steder, hvor der er ret til ophold og badning, er det dog tilladt i kortere tid at have en båd uden motor liggende på standbredden.

§ 5.§-link ↗

I tiden 1. april - 1. september skal hunde, der medtages på strandbredder, føres i snor.

§ 6.§-link ↗

Det er ikke tilladt - at drive handel, - at opstille telte, campingvogne el. lign., - at benytte transportable radioer, grammofoner, støjende båndoptagere, musikinstrumenter o.lign.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen udelukker ikke ejeren fra på sin ejendom at tillade færdsel, ophold og badning i videre omfang end det, der fremgår af denne bekendtgørelse.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen begrænser ikke færdsels-, opholds- og baderettigheder, der tilkommer almenheden eller bestemte personer ifølge anden lovgivning eller anden særlig hjemmel.

§ 9.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omhandler kun begrænsningerne for almenhedens ret til færdsel og ophold m.v. på strandbredder i henhold til naturfredningslovens § 54. Der kan efter anden lovgivning være fastsat begrænsninger for almenhedens færdsel og ophold, f.eks. efter sandflugtsloven, jagtloven og i politivedtægter, ligesom konkrete fredninger kan indeholde særlige bestemmelser.

§ 10.§-link ↗

Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2, stk. 2, 3, stk. 2, 4, stk. 1, 5 og 6 straffes med bøde, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 1, nr. 1 og stk. 2.

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1984.