Bekendtgørelse nr. 382 · 1983

Historisk

Bekendtgørelse om vinterbygdyrkning

Bekendtgørelse om vinterbygdyrkning

Dokumentdato: 8. aug. 1983Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved 1. vinterbyg : byg, der er udsået med henblik på overvintring 2. meldug: Erysiphe graminis (bygmeldug) 3. rust: Puccinia hordei (bygrust) og P. striiformis (gulrust)

§ 2.§-link ↗

Ejere eller brugere af vinterbygarealer skal behandle disse mod meldug og rust mindst 2 gange efter anvisning fra statens planteavlsforsøg, for så vidt angår behandlingstidspunkter og brug af bekæmpelsesmidler.

Stk. 2. Ejere eller brugere af arealer med væsentlige forekomster af spildkornsplanter efter vinterbyg skal behandle disse arealer mod meldug og rust med egnede bekæmpelsesmidler inden for en afstand af 60 m fra vårbygarealer, inden vårbyggen spirer frem.

§ 3.§-link ↗

Erstatningskrav for tab som følge af smitte med meldug og rust fra vinterbyg til vårbyg behandles efter bestemmelserne i lov nr. 138 af 23. marts 1948 om voldgift i tvistigheder angående krydsbefrugtning i frøavl og sygdomssmitte på markafgrøder (sygdomssmitteloven).

Stk. 2. Nærmere vejledning om fremgangsmåden ved gennemførelse af erstatningssager efter stk. 1 vil kunne rekvireres hos de lokale landøkonomiske foreninger samt hos statens plantetilsyn.

Stk. 3. Den i § 1, stk. 2, i sygdomssmitteloven nævnte fortegnelse er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2 straffes med bøde i henhold til § 7 i lov nr. 121 af 12. april 1957 om bekæmpelse af farlige plantesygdomme og skadedyr.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1983.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 397 af 8. juli 1982.